Finansiering er i hus: Lokale fonde donerer millioner til museum

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Fire fonde med dybe rødder i Esbjerg-området sikrer med en samlet donation på 10,5 millioner kroner, at den kommende udbygning af Fiskeri- og Søfartsmuseet i byen nu er fuldt finansieret.

I forvejen har A.P. Møller Fonden, Realdania og Esbjerg Kommune givet tilsagn om at støtte projektet med 50 millioner kroner hver, hvilket bringer det samlede bidrag op på 160,5 millioner kroner svarende til den forventede anlægssum.

– Museet trænger bare enormt til at blive ombygget og udvidet. Det er bygget i 1968, og museumsverdenen og i særdeleshed det omgivende samfund har på alle måder udviklet sig siden. Museet blev oprindelig bygget til 50.000 gæster om året, i fjor havde vi 139.000, og det er på tide at forbedre især publikumsfaciliteterne med det største kulturbyggeri i Esbjerg nogensinde, siger direktør Merete Jankowski.

De lokale fonde bag donationen til museumsbyggeriet er: Claus Sørensens Fond, 5,0 millioner kroner, Esbjerg Fonden, 3,5 millioner kroner, Lida og Oskar Nielsens Fond, 1,0 millioner kroner, og Johan Hoffmann Fonden, 1,0 millioner kroner.

Koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen, Jesper Toft Mathiasen har sammen med sin familie været hyppig gæst på Fiskeri- og Søfartsmuseet gennem årene. Han glæder sig både over, at byggeriet især tilgodeser børn, så de kan opleve og tilegne sig viden om Esbjergs livline, havnen og havet, og at lokale fonde står sammen om at bringe museumsprojektet helt i mål.

– Havet har formet os til alle tider i Esbjerg. De store, nationale fonde lægger stor vægt på, at udbygningen af museet er bredt funderet med også lokal opbakning. At fire Esbjerg-fonde nu forener kræfterne for at løfte sin del af opgaven er et stærkt signal til omverdenen om, at vi står sammen, når vægtige lokale projekter skal finansieres. Vi støtter også i fremtiden gerne kulturelle og almennyttige formål med henblik på at tiltrække midler udefra til at finansiere projekter, der kan skabe vækst og øge antallet af indbyggere og gæster i Esbjerg Kommune, siger Jesper Toft Mathiasen.

Også Esbjerg Fonden er stolt bidragsyder til transformationen af Fiskeri- og Søfartsmuseet til ”Danmarks Museum for Havet”, der er arbejdstitlen på det museum, der vil fremtræde forvandlet efter en femårig byggeperiode.

– Museet vil – efter Esbjerg Fondens overbevisning – være en attraktion, som mange vil besøge, og som derfor i endnu større grad vil være med til at tiltrække gæster til Esbjerg. Samtidig er det også håbet, at byens borgere vil blive nysgerrige på det nye projekt. Da vi blev præsenteret for planerne, fremgik det, at flere af landets større fonde samt Esbjerg Kommune bidrager med store beløb, og der var i vores bestyrelse ingen tvivl om, at vi skulle bidrage med en donation, således projektet kan gennemføres, siger Esbjerg Fondens formand, Brian Bo Knudsen.

Målet er 250.000 gæster årligt

Med den fulde finansiering af projektet på plads forventes et EU-udbud af bygherrerådgivning at blive udsendt i denne måned, og der vil kunne holdes prækvalifikation og arkitektkonkurrence i foråret 2025 med henblik på byggestart i andet halvår 2025. Hvis alt går efter planen, vil museumsbyggeriet kunne stå færdigt i 2028. Museet vil være åbent for publikum i hele byggeperioden.

Fiskeri- og Søfartsmuseet har siden 1. januar 2024 været en del af Museum VEST og forventer – med et nyt og mere tidssvarende navn – at kunne tiltrække ca. 250.000 gæster årligt de første fem år efter udvidelsen.

Læs også:

Mojo Hands vender hjem: Klar til fuld tryk på Tobakken torsdag

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Todd Winder (tv) er blevet en kæmpe profil for Esbjerg Energy. Her med Oliver Kiljunen fra Herning. Foto: Danmarks Ishockey Union.
Det kører bare - Energy sejrer for femte kamp i træk!
Udviklingen fra Stadionhal til Blue Water Dokken.
Stadionhallens forvandling til Blue Water Dokken - et historisk forløb
Jerry Tollbring var skarp fra venstre fløj. Arkivfoto: Johnny Tauman.
Øv-aften i Silkeborg: Ribe-Esbjerg HH kom aldrig tæt på
Vandtårnet troner højt på Bavnehøj - her ved en Henning Stærk-koncert i 2023. Til højre i billedet ses Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Torben Meyer.
Esbjerg Kunstmuseum flytter ind i Vandtårnet: Byens ikoniske vartegn får nyt (kultur-)liv
Byggeriet forventes at tage cirka tre år endnu. Foto: Johnny Tauman.
Nyt markant vartegn på Esbjerg Brygge skyder i vejret
Lis Sørensen og Sebastian tager på turné sammen i 2027. PR-foto: Søren Rønholt.
Tiderne skifter: Lis Sørensen og Sebastian på fælles turné
De fire kunstnere: Birgit Juhl, Tine Grønkjær, Nicolas Grønkjær-Bloch og Henrik Constantin. Foto: Jannie Schau Kristensen.
Fire kunstnere indtager tomt butikslokale i Torvegade: Sidste chance søndag
De seks kunstnere under optagelserne tidligere på året. Foto: Eddy Media.
Velbevaret hemmelighed: Ny sæson af populær DR-serie optaget i Esbjerg og på Fanø
Tabea Schmid er holdets topscorer. Foto: Johnny Tauman.
Helt som frygtet: Tabea Schmid ude med alvorlig knæskade
Henrik Larsen er fortsat rektor - nu bare for Syddanske Erhvervsakademi (SEA). Foto: Christer Holte.
Smart Academy og EASV bliver til Syddansk Erhvervsakademi (SEA)
Karl Wallinius har løftet sit spil og sin konfrontatione med forsvaret
Ribe-Esbjerg HH jagter revanche mod BSH efter bittert pokal-exit
Rikke Iversen, Team Esbjerg. Foto: Johnny Tauman.
Tillykke! Team Esbjerg har fået endnu et medlem af mødregruppen

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
_DSC2807
EfB - Kolding IF

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!