MOBILVERSION

5. maj 2025

Forældre famler i naturen

Kan du finde ud af at tænde et bål uden en lighter? De glemte færdigheder genoplives: Nu er det tid til friluftsliv, fællesskab og sjove udfordringer. Vesterhavsgruppen inviterer udenfor.

Kan du finde ud af at tænde et bål uden en lighter? De glemte færdigheder genoplives: Nu er det tid til friluftsliv, fællesskab og sjove udfordringer. Vesterhavsgruppen inviterer udenfor.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Kan du finde ud af at tænde et bål uden en lighter? De glemte færdigheder genoplives: Nu er det tid til friluftsliv, fællesskab og sjove udfordringer. Vesterhavsgruppen inviterer udenfor.

En ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps afslører, at mange forældre i dag ikke har et nært forhold til naturen. Faktisk har 70 procent aldrig tændt bål uden en lighter, 76 procent har aldrig bygget ly i det fri, og over halvdelen ville fare vild med kort og kompas i hånden.

Det bekymrer spejderne – og det vil de nu gøre noget ved.

Derfor inviterer spejdergrupper over hele landet til Spejderdag den 11. maj 2025, hvor familier kan få en smagsprøve på friluftslivet og fællesskabet. Også Vesterhavsgruppen i Esbjerg åbner dørene og byder velkommen på Bakkevej 14 fra kl. 10.00 til 13.00.

Sommerliv 2026

– Som spejder lærer vi alle de gode gamle færdigheder, men vi lærer også mere end at tænde bål og bruge kort og kompas. Friluftslivet er det, der samler os, men det er i endnu højere grad fællesskabet og venskaberne, der holder os sammen, fortæller Steffen Sørensen, spejderleder i Vesterhavsgruppen.

Dagen byder på klassiske spejderaktiviteter som pandekagebagning over bål, små udfordringer i naturen og mulighed for at teste samarbejdsevnerne som familie.

– Vi garanterer, at alle kan være med – både børn og voksne. Vi glæder os til at få besøg af en masse friske familier til nogle sjove timer i det fri, siger Steffen Sørensen.

Tilmelding til Spejderdag i Esbjerg sker via: vesterhavsgruppen.dk/kampagne/spejderdag

Sommerliv 2026

Vesterhavsgruppen har omkring 55 medlemmer og byder nye spejdere velkommen året rundt – uanset alder. Spejderne er inddelt i aldersgrupper, så der er aktiviteter, der passer til både de små og de større eventyrere.

– Spejder er et fantastisk fællesskab, som vi gerne vil dele med endnu flere. Når vi er ude i naturen, er vi aktive sammen på en helt anden måde – og det styrker både børn og voksne, slutter Steffen.

Vesterhavsgruppen er en del af Det danske spejderkorps og består af 5 klaner fra 0 klasse og opefter - så man kan være med i Vesterhavsgruppen både som ban, ung og voksen.
Vesterhavsgruppen er en del af Det danske spejderkorps og består af fem klaner fra 0. klasse og opefter – så man kan være med i Vesterhavsgruppen både som barn, ung og voksen. PR-foto.
Forlaget Læselyst
Del artiklen