Midlertidige parkeringspladser i Torvegade gøres permanente og lygtepælene erstattes af hængende belysning.
Torvegade har udviklet sig til at blive et særdeles populært handelsstrøg i Esbjerg, hvor det bugner med alskens specialvareforretninger.
Et af gadens fortrin – for bilister i hvert fald – er, at man let kan parkere tæt ved butikkerne, da her er gratis korttidsparkering i op til 30 minutter.
I et stykke tid har der på forsøgsbasis været indrettet en række ekstra parkeringspladser markeret med midlertidige gule streger. Disse pladser gøres nu permanente.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
Selve anlægsarbejdet finder sted i det nye år, når Esbjerg Kommune modtager de sten, der skal bruges til selve belægningen, beretter Esbjerg City i handelsstandsforeningens seneste nyhedsbrev.
Lygtepælene fjernes også i begyndelsen af det nye år på strækningen mellem Skolegade og Nørregade for at give lidt mere luft og plads på gadeniveau.
Der er allerede kommet ny gadebelysning op, men på grund af den tilstundende juletid, bliver de nuværende lygtepæle først fjernet i begyndelsen af 2025.
Læs andre artikler om Torvegade her: