Kristian von Hornsleth besøgte sidste år Esbjerg mellem jul og nytår - det gør han igen i år, hvor der både er åbent hus og et lukket arrangement på tapetet.
Kristian von Hornsleth besøgte sidste år Esbjerg mellem jul og nytår - det gør han igen i år, hvor der både er åbent hus og et lukket arrangement på tapetet.
Kristian von Hornsleth besøgte sidste år Esbjerg mellem jul og nytår – det gør han igen i år, hvor der både er åbent hus og et lukket arrangement på tapetet.
Søndag den 28. december kl. 10-14 inviterer Kristian von Hornsleth til en farverig kunstreception i Esbjerg, hvor han udstiller aktuelle værker og holder artist talk om livet som kunstner.
Arrangementet afholdes som en åben reception, hvor alle er velkomne til at kigge forbi, opleve kunsten og møde både nye og kendte ansigter i kunstens tegn.
Det finder denne gang sted på adressen Kongensgade 67 på hjørnet af Jyllandsgade, hvor Nordic Art Tattoo indtil for nyligt havde til huse.
Forud for den åbne reception afholder Hornsleth Studio lørdag den 27. december et lukket køberarrangement for samlere og investorer med interesse for Hornsleth-kunst. Her vil der være mulighed for dialog, netværk og handel i en eksklusiv kreds.
Ønsker man at komme i betragtning til det lukkede arrangement, kan man kontakte Hornsleth Studio på [email protected] eller 60 47 89 47. Man kan også tilmelde sig via de sociale medier, hvis man falder over et af de sponsorerede indlæg, der omtaler begivenheden.
Hornsleth, der fylder 62 den 29. december, er i øvrigt i Dubai for tiden, men mellem jul og nytår bliver det altså igen Esbjerg, der får besøg af kunstneren i følgeskab med hans medhjælpere Rune Meelsen og Justin Ghavidel.
Se billeder fra sidste års arrangement HER.






















