Der er noget næsten symbolsk over, at en tidligere kirkegård fyldes med liv.

Lørdag summede I.C. Møllerparken af mennesker, kreativitet og samtaler, mens internationale street art-kunstnere arbejdede på store vægmalerier under Esbjerg Festuges nye satsning, der er blevet til via samarbejde med Gadens Museum.

Børn sad bøjet over papir, karton og garn i en kreativ workshop. Besøgende slog sig ned med kaffe eller en kold øl fra Fanø Bryghus i hånden. Andre vandrede nysgerrigt rundt mellem de store vægge og fulgte kunstnernes arbejde på tæt hold.

For hvor esbjergenserne tidligere kom for at tage afsked med deres kære, mødes man i dag for at nyde bylivet mellem blomsterbede, gamle gravsten og den blå vandkunst ud mod Kirkegade.

Den tidligere Vor Frelsers Kirkegård viste lørdag måske tydeligere end nogensinde, hvor stort potentialet er for denne urbane oase.

Verdenskunstnere mellem gravsten og gamle træer

Midt i parken arbejdede ni kunstnere fra blandt andet USA, Taiwan, Serbien, Grækenland, Frankrig og Danmark på store midlertidige vægge. Det fortsætter de med i mere end en uge.

Blandt dem var Liz Flores fra Chicago, som for første gang arbejder i Europa.

– Det er første gang, jeg maler i Danmark, fortæller hun.

Hun har tidligere været i København som turist – men kendte ikke meget til Esbjerg, før hun via Galleri Grisks kontakter blev inviteret til at deltage i projektet i IC Møller Parken.

– Jeg vidste, at det var i en park, så det har jeg taget højde for, da jeg lavede mine skitser, fortæller hun, og kigger mod sin telefonskærm.

Den 35-årige amerikanske maler og muralist, som sådan nogle vægmalere kaldes, har udstillet i blandt andet New York, Los Angeles, Montreal og Rom og står bag store udsmykninger for virksomheder som Google, United Airlines, Target og PayPal. Under opholdet i Esbjerg skal hun skabe ikke blot ét, men to værker.

– Jeg har vist heller aldrig arbejdet på en tidligere kirkegård før, det er lidt scary; ligger der stadigvæk lig her, spørger hun journalisten, der dog kan berolige hende med, at den sidste urne blev sat ned her for mere end 35 år siden.

På nabovæggene arbejdede blandt andre den serbiske kunstner Wuper Kec, græske Taxis, franske Matthieu Pommier samt danske profiler som Peter Birk, SWET og EGS.

Fælles for dem alle er, at publikum får lov til at følge processen helt tæt på.

Et lærred, der om formiddagen kun består af skitser og de første farvelag, kan få et helt nyt udtryk få timer senere.

Det er netop idéen bag Gadens Museum.

Kunsten skal ikke gemmes væk bag museumsvægge. Den skal opleves, mens den bliver skabt.

Fra museum til byrum

Festivalen udspringer af den udstilling, som Peter Birk skabte på Esbjerg Kunstmuseum sidste år. Nu er idéen flyttet udenfor og ind i byrummet. Eller ud på gaden, hvor den jo kommer fra, kunne man også sige.

Bag satsningen står foreningen Gadens Museum, som er etableret af Esbjerg Kunstmuseum og Galleri GRISK, og har fået tilsagn om en bevilling på 3,5 millioner fra kommunens kulturpulje for at skabe en række permanente og midlertidige udstillinger i årene frem.

Ambitionen er ikke blot at skabe en ny oplevelse under festugen, men altså også på længere sigt at sætte Esbjerg på det internationale street art-landkort.

Samtidig handler projektet om at skabe møder mellem lokale unge, kunstinteresserede og nogle af verdens mest anerkendte street art-kunstnere.

Det var også tydeligt lørdag, hvor følelsen var mere park end museum og mere fællesskab end fernisering.

Kunsten forsvinder igen

Selvom kunstværkerne fylder godt i landskabet på den tidligere kirkegård, er de ikke skabt til at blive stående. Det er en af de midlertidige udstillinger.

Ifølge Per Bank fra Galleri Grisk er udgangspunktet, at de midlertidige vægge fjernes efter festugen. Det er i hvert fald aftalen med kommunen og kirken.

Den bliver skabt foran publikum, oplevet foran publikum og forsvinder igen.

Kunsten eksisterer derfor kun i dette øjeblik. Og det er synd, mener den lokale kunstner Alf P., der er blandt parkens gæster lørdag efter at have passet sin egen biks nede ved Containerkunst på Dokken hele dagen:

– Hvorfor ikke lade det stå sommeren over og sætte noget kolorit på parken? Der er jo mange unge, som hænger ud her, så det kunne være fedt at kunsten kunne blive lidt længere for at inspirere nogle af dem.

Netop en del lokale unge er engageret i arbejdet i løbet af ugen, hvor de hjælper kunstnerne på forskellig vis. Og forhåbentligt lærer en masse.

Sideløbende foregår der på havnen et andet projekt under Gadens Museum, hvor den canadiske kunstner Young Jarus også lørdag påbegyndte arbejdet med festivalens mest synlige aftryk: den permanente udsmykning af Blue Waters silo ved Adgangsvejen, som forventes færdig senere på sommeren.

Historien under fødderne

Mens penslerne arbejdede, og gæsterne nød lørdagssolen (og -regnen), lå parkens historie hele tiden lige under fødderne.

Kirkegården blev anlagt i 1884, blot få år efter Esbjergs grundlæggelse. I mere end et århundrede blev byens borgere begravet her, inden området gradvist blev omdannet til park. Omkring 150 bevaringsværdige gravsten står stadig tilbage som minder om de mennesker, der var med til at forme den unge havneby.

Måske er det netop derfor, kontrasten virker så stærk.

Mellem gravstenene blev der lørdag grinet, snakket, malet og skålet.

I nogle timer blev den gamle kirkegård forvandlet til det, den også er i dag:

En levende urban oase midt i Esbjerg.

Fra sorg til samvær.

Fra gravsted til gadekunst.

Fra kirkegård til kulturpark.