Kan kunst ændre et barns måde at møde verden på? Svaret er ja, mener Esbjerg Kunstmuseum, der netop har fået grønt lys til en ny fireårig runde af indsatsen Kunst for livet.
Kan kunst ændre et barns måde at møde verden på? Svaret er ja, mener Esbjerg Kunstmuseum, der netop har fået grønt lys til en ny fireårig runde af indsatsen Kunst for livet.
Kan kunst ændre et barns måde at møde verden på? Svaret er ja, mener Esbjerg Kunstmuseum, der netop har fået grønt lys til en ny fireårig runde af indsatsen Kunst for livet.
Her får børn fra vuggestue til skole mulighed for at opleve, hvordan kunst kan mærkes i kroppen, vække nysgerrighed og styrke fællesskabet.
Kunst skal ikke forstås – den skal opleves. Når børn og voksne samles om et kunstværk, sker det på lige fod, og der opstår ro, nærvær og nye ideer til leg og kreativitet.
I stedet for at voksne styrer, følger de børnenes spor – og det giver mod, åbenhed og trivsel.
Museumsinspektør Birgitte Ørom forklarer:
– Kunst for livet skaber en særlig stemning af frihed og ro. Børnene tør optræde modigt, de oplever at være noget værd i sig selv, og de lærer at være fælles om nye ideer. Det er afgørende i en tid præget af mistrivsel, teknologiske forandringer og høje krav.
Begejstring i kommunen
Også i Esbjerg Kommune er der stor tilfredshed med projektet. Direktør for Børn & Kultur, René Gotfredsen Nielsen, siger:
– Kunsten viser nye veje og bygger bro. Vi ser, at flere børn kommer med i fællesskabet på tværs af baggrunde. Det er vores ambition at sikre, at den praksis lever videre, når projektet slutter.
Indsatsen følges tæt af forskere og studerende fra UC Syd, som undersøger, hvordan kunst kan være med til at udvikle børns fantasi, leg, sprog og sociale relationer.
– Ofte bliver børn ikke talt med, men talt til. Børn, der bliver lyttet til, udvikler sig mere. Kunstværker skaber nærvær og fælles opmærksomhed, og det kan blive noget af det allervigtigste i at sikre børns trivsel, siger Ane Bjerre Odgaard, docent og ph.d.
Projektet er støttet af Lauritzen Fonden med 4,7 millioner kroner.
– De første år i et barns liv er afgørende. Vi har set, hvordan kunst kan åbne nye døre for børns trivsel, nysgerrighed og fællesskaber – især for de yngste i udsatte områder. Derfor støtter vi fortsat indsatsen i Esbjerg, siger fondens direktør Inge Grønvold.
Faktaboks
- Kunst for livet er et samarbejde mellem Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg Kommune og UC Syd.
- Projektet arbejder med en særlig pædagogisk tilgang, hvor kunst styrker børns selvværd, tryghed og adgang til fællesskabet.
- Børn besøger både museet, og museets medarbejdere kommer ud i institutionerne.
- Mere end 10 institutioner i Esbjerg Kommune deltager, bl.a. Bydelens Børnehus, Børnehuset Kvaglund, Rørkjær Skole og Danmarksgades Skole.
- Lauritzen Fonden støtter projektet med 4,7 mio. kr.


































