MOBILVERSION

10. september 2025

Frederik Cilius gæster Fanø-festivalen Ny Ånd

Satiriker og musikformidler Frederik Cilius gæster Fanø-festivalen Ny Ånd til oktober. Talk i Nordby Kirke om dannelse og åndelig oprustning.

Satiriker og musikformidler Frederik Cilius gæster Fanø-festivalen Ny Ånd til oktober. Talk i Nordby Kirke om dannelse og åndelig oprustning.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Satiriker og musikformidler Frederik Cilius gæster Fanø-festivalen Ny Ånd til oktober. Talk i Nordby Kirke om dannelse og åndelig oprustning.

Når Fanø danner ramme om vidensfestivalen Ny Ånd fra den 3. til 5. oktober 2025, er et af højdepunkterne en talk med satiriker, musikformidler og skuespiller Frederik Cilius.

Arrangementet finder sted lørdag den 4. oktober kl. 11.00 i Nordby Kirke, hvor Cilius i samtale med sognepræst Niels Hvelplund vil tale om dannelse og åndelig oprustning. Publikum får mulighed for at byde ind med egne refleksioner og spørgsmål undervejs.

Frederik Cilius er uddannet klarinettist og kendt fra tv-programmer som Den klassiske musikquiz, Operarejsen og DR-serien Orkestret. Han blev landskendt gennem satireprogrammet Den Korte Radioavis, hvor han skabte rollen som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Sommerliv 2026

– Vi glæder os til en spændende formiddag med Cilius og alle jer, lyder det fra Kirkerne på Fanø, der står bag festivalen.

Billetter

  • Talk med Frederik Cilius: 85 kr. + gebyr
  • Partoutbillet til hele festivalen: 450 kr. + gebyr

Billetter kan købes via billetfix.dk/e/ny-and eller på kirkernepaafano.dk.

Om festivalen

Ny Ånd er en ny vidensfestival arrangeret af Kirkerne på Fanø. Festivalen udforsker åndens verden gennem talks, fællesspisning, musik, meditation, fællessang og samtaler. Alle arrangementer foregår i og omkring Nordby Kirke og Sognehus.

Voxeværket Esbjerg
Del artiklen