MOBILVERSION

2. oktober 2025

Fredsvalg til ældrerådet i Esbjerg Kommune

Valget til ældrerådet i Esbjerg Kommune er aflyst. 13 kandidater har meldt sig – præcis det antal, rådet består af – og derfor er alle automatisk valgt fra 1. januar 2026.

Valget til ældrerådet i Esbjerg Kommune er aflyst. 13 kandidater har meldt sig – præcis det antal, rådet består af – og derfor er alle automatisk valgt fra 1. januar 2026.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Valget til ældrerådet i Esbjerg Kommune er aflyst. 13 kandidater har meldt sig – præcis det antal, rådet består af – og derfor er alle automatisk valgt fra 1. januar 2026.

Der bliver ingen stemmeurner i brug, når Esbjerg Kommune den 11. november skulle have afholdt valg til ældrerådet. Valget er nemlig aflyst.

I alt 13 kandidater har meldt sig til at stille op – og da rådet netop består af 13 medlemmer, betyder det, at alle kandidater automatisk er valgt uden afstemning. Det nye ældreråd tiltræder den 1. januar 2026.

Ældrerådet giver seniorer på 60 år og derover mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, der berører ældre borgere i kommunen. Rådet skal sikre dialog og samarbejde mellem seniorerne og byrådet.

De nye medlemmer af ældrerådet bliver:

  • John Christen Pedersen, Bramming
  • Kaj Emil Koman-Mejer, Bramming
  • Conni Lillian Jørgensen, Esbjerg
  • Dorthe Bønning Møller, Esbjerg
  • Frede Nielsen, Esbjerg
  • Gert Leonard Petersen, Esbjerg
  • Karen Margrethe Nielsen, Esbjerg
  • Kurt Andersen, Esbjerg
  • Niels Kristian Nielsen, Esbjerg
  • Holger Maskov, Ribe
  • Jens Andresen Hunderup, Ribe
  • Per Wiggo Larsen, Ribe
  • Sonja Marie Dam, Ribe
Del artiklen