MOBILVERSION

24. september 2024

Her er Tobakkens kunstneriske advisory board

Advisory boardet - på dansk: det rådgivende organ - skal give inspiration og sparring til Spillestedet Tobakkens booker Sune Rasmussen.

Advisory boardet - på dansk: det rådgivende organ - skal give inspiration og sparring til Spillestedet Tobakkens booker Sune Rasmussen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Advisory boardet – på dansk: det rådgivende organ – skal give inspiration og sparring til Spillestedet Tobakkens booker Sune Rasmussen.

Som en del af driftsaftalen mellem Esbjerg Kommune og Musikhuset Esbjerg omkring Spillestedet Tobakken er det aftalt, at et såkaldt advisory board med repræsentanter fra Esbjergs musik- og kulturmiljø skulle nedsættes med henblik på at give inspiration og sparring.

Det skete ved et fyraftensmøde i går, og medlemmerne bliver:

Henrik Flohr (The Tobacco Club), John Vestergren Laursen (Musikby Esbjerg) Gustav Alvarez Jensen (Kanten Esbjerg), Tina Liv Slott Andreasen (Rytmisk Farveladeforening), Irena Fressl (Konfus Esbjerg), Mikkel Stokholm (Powderhog Family) og Thomas Andersen (Ribe MetalFestival).

Sommerliv 2026
Rigtigt mange foreninger havde taget imod invitationen fra spillestedet. Foto: Lars Thomsen, Jysk Pressefoto.

Det forventes, at organet skal mødes cirka en gang i kvartalet med Tobakkens nye booker, Sune Rasmussen, som tovholder.

I forbindelse med præsentationen af advisory boardet skriver Spillestedet Tobakken på Facebook:

– Tobakken er et spillested med åbne arme og et åbent sind, og vi tror, at samarbejde og gode relationer er afgørende for, at Esbjerg får det bedst mulige rytmiske spillested igen. Det var fantastisk at se det store fremmøde og den positive stemning i Lille Sal. Det lover rigtigt godt for samarbejdet fremover. Formålet med advisory boardet er, at det skal give os inspiration og udfordre os, så vi kan hjælpe hinanden med at få skabt det bedst mulige spillested i Esbjerg. Et spillested, der med tiden forhåbentligt bliver et af landets bedste.

Del artiklen