MOBILVERSION

24. september 2025

Hverdagsgenstande bliver til kunst i ny fotoudstilling

PHOTOTEK Esbjerg inviterer til en ny fotoudstilling med den anerkendte kunstner Jakob Hunosøe, der gennem sit kamera forvandler hverdagens banale genstande til fascinerende kunstværker.

PHOTOTEK Esbjerg inviterer til en ny fotoudstilling med den anerkendte kunstner Jakob Hunosøe, der gennem sit kamera forvandler hverdagens banale genstande til fascinerende kunstværker.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

PHOTOTEK Esbjerg inviterer til en ny fotoudstilling med den anerkendte kunstner Jakob Hunosøe, der gennem sit kamera forvandler hverdagens banale genstande til fascinerende kunstværker.

Udstillingen SOUR DROPS åbner med fernisering fredag den 3. oktober kl. 16.30 på Esbjerg Hovedbibliotek, hvor kunstneren selv vil være til stede og fortælle om sine værker.

Publikum kan herefter opleve udstillingen frem til 23. december i Svalegangen over “Fortællertrappen”.

Jakob Hunosøe (f. 1975) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og er kendt for sine minimalistiske fotografier af skulpturelle installationer – altid uden digital efterbehandling.

Ved at omrokere hverdagsobjekter tager han tingene ud af deres vante kontekst og afslører skjulte muligheder i det velkendte. Resultatet er billeder, der både charmerer, vækker eftertanke og ofte fremkalder et smil.

– Det handler om at finde magien i det nære. Løfte blikket og se. Helt enkelt. Se, siger Hunosøe.

  • Foto: Jakob Hunosøe.
  • Foto: Jakob Hunosøe.
  • Foto: Jakob Hunosøe.

Titlen SOUR DROPS refererer til værkernes distinkte skarphed, farvemæthed og delikate format. De små fotografier i store rammer kan på afstand ligne farveklatter eller syrlige bolsjer, der lokker beskueren helt tæt på.

Som en del af udstillingen kan publikum også få fingrene i en særlig leporellobog med zigzag-foldninger, der frit kan trækkes ud som en harmonika. Bogen uddeles gratis under udstillingen.

Fakta:

  • Titel: SOUR DROPS
  • Kunstner: Jakob Hunosøe
  • Sted: Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19 (Svalegangen)
  • Periode: 4. oktober – 23. december 2025
  • Fernisering: 3. oktober kl. 16.30 (kunstneren er til stede)

Udstillingen er støttet af Johan Hoffmann Fonden, Lida & Oscar Nielsens Fond, Spar Nord Fonden, Esbjerg Ugeavis’ Fond og Esbjerg Kommunes Biblioteker.

Del artiklen