MOBILVERSION

18. december 2025

Julegalla gentages i Musikhuset Esbjerg

Efter en stor succes gentages julegallaen i Musikhuset Esbjerg i 2026, hvor musik, fællesskab og julestemning igen samler ind til Julemærkehjemmene.

Efter en stor succes gentages julegallaen i Musikhuset Esbjerg i 2026, hvor musik, fællesskab og julestemning igen samler ind til Julemærkehjemmene.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter en stor succes gentages julegallaen i Musikhuset Esbjerg i 2026, hvor musik, fællesskab og julestemning igen samler ind til Julemærkehjemmene.

– Julen er overraskelsernes tid. De øjeblikke, man ikke vidste, man manglede – og som bliver hos én længe efter, at den sidste tone er klinget ud. Netop den magi ramte publikum ved julegallashowet den 5. december, og nu glæder vi os til igen at lade juleglæden folde sig ud, når dørene åbnes den 1. december 2026 i Musikhuset Esbjerg, siger pigerne bag arrangementet, Kirstine Bonde og Rikke Hundebøl Christiansen.

Det, der begyndte som en strøtanke, blev til virkelighed – og en bragende succes. Med opbakning fra en lang række frivillige skabte de to initiativrige Esbjerg-piger en stemningsfuld aften fyldt med hjertevarme og julestemning til fordel for Julemærkehjemmene.

Aftenen resulterede i et imponerende overskud på hele 250.000 kroner til det gode formål.

Succesen har givet Kirstine og Rikke blod på tanden. Mange af de sponsorer, der var med til at gøre julegallaen mulig, har allerede meldt sig klar igen – og nye er kommet til.

Derfor er et nyt show nu ved at tage form. Med de samme værdier, det samme store engagement og en lige så varieret og overraskende underholdningsaften, hvor julens glæde, eftertænksomhed og fællesskab går hånd i hånd.

Et fyldt Musikhus Esbjerg blev vidne til en magisk juleaften, hvor børn, musik og fællessang smeltede sammen i et festligt og hjertevarmt gallashow.
Et fyldt Musikhuset Esbjerg blev vidne til en magisk juleaften, hvor børn, musik og fællessang smeltede sammen i et festligt og hjertevarmt gallashow. Foto: Lee Koudal/Vestjyden.

– Vi glæder os til endnu engang at skabe magiske øjeblikke og til at overraske publikum med et show, der samler musik, nærvær og mening i en fælles oplevelse – til gavn for børnene på Julemærkehjemmene, fortæller Kirstine og Rikke.

Også i 2026 bliver der mulighed for at deltage i en særlig VIP-middag i Musikhusets Restaurant Kunsten.

Her går overskuddet naturligvis også til det gode formål, og aftenen byder desuden på en eksklusiv auktion samt en helt særlig intimkoncert med en kunstner, der er med til at sætte julestemningen i Musikhuset.

Billetterne er allerede sat til salg på Musikhusets hjemmeside – og måske julegallaen kunne være en gaveidé under juletræet i år.

Kirstine Bonde og Rikke Hundebøl Christiansen flankeret af aftenens vært Anders Breinholt, da julegallaen i Musikhuset Esbjerg blev rundet af med store ord, varme følelser og juleglæde. Foto: Lee Koudal/Vestjyden.

Del artiklen