Gåturen er til fordel for de svigtede hunde på Dyrenes Beskyttelses internater, som har brug for lidt ekstra omsorg og kærlighed.
Gåturen er til fordel for de svigtede hunde på Dyrenes Beskyttelses internater, som har brug for lidt ekstra omsorg og kærlighed.
Maxi Zoo Esbjerg inviterer alle byens borgere og deres firbenede venner til en hjertevarm og velgørende Valentines gåtur søndag den 15. februar.
Valentinsdag nærmer sig, ogsøndag den 15. februar inviterer Maxi Zoo Esbjerg derfor alle byens hundeejere, vovser og andre interesserede til en fælles gåtur, hvor man med sin deltagelse er med til at donere til de svigtede hunde, der har særligt brug for hjælp og omsorg.
Valentines handler nemlig om samvær og kærlighed – derfor sætter Maxi Zoo alle sejl ind for at give en stor portion kærlighed videre til de svigtede hunde, der ikke har en kærlig og omsorgsfuld familie til at tage sig af dem.
Det koster 40 kr. per hundesnude at deltage, og Maxi Zoo donerer yderligere 10 kr., så der i fællesskab bliver doneret 50 kr. per hundesnude til de svigtede hunde på Dyrenes Beskyttelses internater, der trænger til lidt ekstra kærlighed. Det samlede beløb går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse, der dagligt udfører et heltemodigt arbejde for svigtede dyr.
Inden gåturen kan deltagerne hente et kærlighedsbånd – en lille snor, der kan sættes på hundens halsbånd eller sele som et symbol på, at man har været med til at gøre en forskel. Som tak for hjælpen får alle deltagere også en lille hyggepose til vovsen.
Den velgørende Valentines gåtur finder sted søndag den 15. februar i Esbjerg og gåturen starter kl. 11 foran butikken. Østre Gjesingvej 23 i City Nord.





















