MOBILVERSION

12. oktober 2025

Klovneløb sætter landsrekord

Slog alle rekorder: Over 100.000 kroner samlet ind til syge børn via lokalt klovneløb.

Slog alle rekorder: Over 100.000 kroner samlet ind til syge børn via lokalt klovneløb.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Slog alle rekorder: Over 100.000 kroner samlet ind til syge børn via lokalt klovneløb.

Der var både røde næser, smil og rekordglæde, da årets Klovneløb i Ribe blev gjort op: Hele 100.150 kroner er indsamlet og sendt videre til Danske Hospitalsklovne – det største beløb blandt samtlige Klovneløb i Danmark i år.

– Regnestykket er nu opgjort over samtlige Klovneløb i Danmark. Klovneløbet Ribe fik indsamlet hele 100.150 kroner, som er blevet videregivet til Danske Hospitalsklovne og deres vigtige arbejde til gavn og glæde for alvorligt syge børn, fortæller May-Britt Andrea Andersen, der har været med til at arrangere løbet.

Årets løb havde 362 deltagere, lidt færre end sidste års 436, men til gengæld blev indsamlingen markant større. I 2024 lød beløbet på 63.615 kroner – en forskel på hele 36.535 kroner.

Sommerliv 2026

– Vi er ovenud lykkelige over at kunne videregive så flot et beløb, som vi ved kommer til at bidrage til, at endnu flere syge børn får besøg af hospitalsklovnene, siger Claus Pedersen.

– Vi er fulde af gåpåmod og mere end klar til endnu et Klovneløb i Ribe i 2026. Vi lover allerede nu, at det igen bliver en festlig dag for både børn og voksne.

Opgørelse over klovneløb i hele landet.
Opgørelse over klovneløb i hele landet.

Bag succesen står ikke kun arrangørgruppen, men også et stærkt lokalt fællesskab.

– Det er intet mindre end fuldstændig fantastisk, at vi har fået så stor en opbakning fra erhvervslivet i Ribe og omegn. Det har været helt afgørende for, at vi har kunnet levere så stort et beløb, siger May-Britt Andrea Andersen.

Hun tilføjer:

– Vi kunne slet ikke gøre det her uden de mange frivillige, som stiller op og hjælper os. Det viser virkelig, hvad vi kan formå i fællesskab her i Ribe – og det bliver jeg enormt stolt over.

FAKTA
Arrangørerne bag Klovneløbet Ribe er:

  • Claus Pedersen, direktør, Danhostel og Ribe Fritidscenter
  • Mikkel Willerslev, skolechef, EUC Syd
  • Danni Callesen, udviklingskonsulent, DGI
  • May-Britt Andrea Andersen, byrådsmedlem og selvstændig
Del artiklen