MOBILVERSION

22. oktober 2025

Krop & Keramik: Når unge finder fællesskab gennem ler og form

Krop & Keramik i Musikhuset Esbjerg viser, hvordan unge fra Vindmøllen har formet både ler og fællesskab – med kroppen som motiv.

Krop & Keramik i Musikhuset Esbjerg viser, hvordan unge fra Vindmøllen har formet både ler og fællesskab – med kroppen som motiv.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Krop & Keramik i Musikhuset Esbjerg viser, hvordan unge fra Vindmøllen har formet både ler og fællesskab – med kroppen som motiv.

Kan ler skabe rammen for nye fællesskaber?

Svaret er et rungende ja – og det blev tydeligt ved ferniseringen af udstillingen Krop & Keramik i Musikhuset Esbjerg.

I løbet af syv uger har ni unge fra Vindmøllen – Energi til hinanden udforsket kroppen gennem leret og skabt personlige og poetiske skulpturer. Nu vises værkerne frem i Musikhusets foyer, hvor udstillingen kan opleves måneden ud.

Formet af hænder og mod

Projektet har været en del af KulturMølle-forløbet på Platformen under ledelse af underviser Jeannette Hjortlund fra Westwork Ceramics.

Gennem arbejdet med krop og ler har de unge udforsket både sårbarhed, skønhed og kropsudtryk – og lært, at der ikke findes nogen forkert måde at skabe på.

Dina Davidsen holdt åbningstalen på vegne af hele holdet og fortalte om arbejdet med krop som motiv.
Dina Davidsen holdt åbningstalen på vegne af hele holdet og fortalte om arbejdet med krop som motiv.

Ved ferniseringen holdt Dina Davidsen åbningstalen på vegne af gruppen, hvor hun sagde:

– At arbejde med kroppen som motiv har gjort forløbet både sårbart og levende og mindet os om, at kroppen er noget, vi alle deler, men oplever vildt forskelligt.

De unges spænding og stolthed var ikke til at tage fejl af, da de viste deres værker frem for familie, venner og nysgerrige besøgende.

Et fællesskab i bevægelse

Forløbet er en del af Kulturmøllen, som er et af 15 nationale kulturpasforsøg, der sætter fokus på kulturfællesskaber for unge uden for job og uddannelse i 2025–2026.

Kroppen i ro og bevægelse – formet i ler af de unge deltagere fra Vindmøllen.
Kroppen i ro og bevægelse – formet i ler af de unge deltagere fra Vindmøllen.

Med støtte fra Musikhuset Esbjerg har de unge fået mulighed for at vise deres arbejde i professionelle rammer – og samtidig opleve, hvordan kunst og fællesskab kan gå hånd i hånd.

– Når I går rundt og kigger på udstillingen, håber vi, at I ikke kun ser ler, men også alt det andet, der ligger i det: alle de mange timer, grinene, fordybelsen og modet til at prøve noget nyt, sagde Dina Davidsen.

  • Dina Davidsen i samtale med besøgende om processen bag hendes værker.
  • De små, glaserede figurer rummer både styrke og sårbarhed – og er formet ud fra kroppens linjer.
  • En af de mange keramiske figurer, der fortolker kroppens former og bevægelser i ler.
  • Et af de udstillede værker viser kroppens balance mellem styrke og skrøbelighed.
  • Keramikfigurerne vidner om både koncentration og eksperimenterende glæde i skabelsesprocessen.
  • Dina Davidsen justerer på sine skulpturer under ferniseringen i Musikhuset Esbjerg.
Del artiklen