Lokal festival i nødråb: Køb billetter eller vi lukker!

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Fuzztival, som for nyligt flyttede lokation fra Tobakken til et stort telt i Vognsbølparken, skal have solgt 150 billetter inden månedens udgang – ellers bliver der ingen festival i år – og måske aldrig igen.

De fleste publikummer plejer at komme langvejsfra. Og mange af de lokale plejer først at købe billet ved indgangen, eller få dage før festivalstart.

Men interessen for at købe billetter i forsalg fra de udefrakommende gæster har i år ligget på et markant lavere niveau end tidligere, så nu appellerer folkene bag Esbjerg Fuzztival til, at lokale – og for den sags skyld alle andre – hurtigst muligt får svinget kreditkortet frem for at vente.

– Det kunne tyde på, at der bare ikke er den store interesse for den slags festival i Esbjerg – faktisk solgte vi sidste år kun 14 procent af vores billetter lokalt. Men i år er der vist også mindre interesse fra omverdenen, for at rejse til Esbjerg og deltage i festen. Det kan der være mange grunde til, skriver Bo Sørensen i et opslag på festivalens Facebook-side.

Netop i år har Esbjerg Fuzztival præsenteret deres mest ambitiøse program nogensinde, og foreningen bag afholder i øvrigt også en række koncerter på Kulturscenen i Gasværksgade for at holde gryden i kog op til den egentlige festival, der er planlagt til at finde sted den 6.-7. juni i Vognsbølparken, hvor 13 bands er hyret ind.

Esbjerg Fuzztival er et non-profit-foretagende, som ikke kan hive penge op af en stor pengetank – for en sådan findes ikke. Festivalen skal kunne løbe rundt, og det har den gjort i nu otte år, hvor den på forskellige lokationer rundt i byen er blevet en vigtig og integreret del af byens kulturelle mangfoldighed. Oprindeligt var 2025-udgaven planlagt til at skulle finde sted på Tobakken, men uenigheder førte til, at man i stedet valgte at satse på at stå på helt egne ben.

LÆS OGSÅ: Alligevel ingen Fuzztival på Tobakken – kan ikke nå til enighed

Derfor appellerer arrangørerne nu til de esbjergensere, der måtte være interesserede i at opleve nichefestivalen og den slags musik, der spilles her. Tung rock, stoner-rock, et twist af psykedelisk. Den slags. Men en festival er en festival, og der er fra Fuzztivals side også stor fokus på god mad, kvalitetsøl og hyggelige omgivelser. Så hvis ikke musikken trækker, så gør andre faktorer forhåbentligt.

Opslaget på Facebook-siden slutter med en opfordring, der er svær at misforstå:

– Vi skal have solgt 150 billetter minimum inden udgangen af april, ellers lægger vi dette projekt i graven på ubestemt tid – i hvert fald i Esbjerg. Så hvis du har ventet på at købe din billet, er det sidste chance for at vise os, at du stadig er interesseret. Hvis vi ikke når disse mål vil alle billetkøb blive refunderet, så der er ingen risiko for at miste dine penge. Vis din støtte til det tunge undergrund, eller gå glip af det for altid.

Følgende bands er planlagt til at spille i år: Dead Meadow, Stoned Jesus, Causa Sui, Daevar, Wyatt E., Karkara, Daily Thompson, Green Milk from the Planet Orange, Skyjoggers, Grinding Eyes, Dunes, Aptera samt naturligvis husorkestret Vestjysk Ørken.

En partoutbillet koster 725 kroner – enkelte dage 475. Børn: 125 for begge dage. Læs mere HER.

Læs også:

Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Foto: Esbjerg Golfklub.
Tre Esbjerg-talenter udtaget til europæisk mesterskab i golf
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist. Foto: Esbjerg City.
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist
Arkitekt Helene Plet og Even Ramsland, direktør for Recovery Bulls. Pressefoto.
“Oasen” i Esbjerg er fuldt finansieret
Gadens Burger. Foto: Line Tausen.
Pattegris, pizza og tacos: Suset er også en gastro-festival
Malte Ebert, Esbjerg Festuge 2025. Foto: Peter Langwithz Smith.
Esbjerg Festuge samlede over 35.000 gæster
Seniorfestival 2025. Foto: Peter Langwithz Smith.
Esbjergs ældre viste vejen: Seniorfestival åbnede med kø ved døren og kamp mod fordomme
ATK på Tjæreborgvej har længe været ude af drift. Foto: Johnny Tauman.
Stærekasse blev smadret - nu er den snart i drift igen
Gravlunden. Arkivfoto: Łukasz Kordula.
Metaltyverier fra kirkegårde ryster Esbjerg
Borgmester Jesper Frost Rasmussen foran DSB-tog.
Også Esbjergs borgmester går i rette med tograpport
Der var god stemning på udebaneafsnittet i Kolding. Foto: Nordbastionen.
EfB starter på Fyn i pokalturneringen

Det sker i Esbjerg

_DSC2807
EFB - Hvidovre IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
Krea-i-sommerferien
Kreaværksted i sommerferien

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!