MOBILVERSION
Lokale serieskabere vinder Orlaprisen: Sam Francisco hyldet af børnene selv
Lokale serieskabere er blandt modtagerne af Orlaprisen 2025 Sam Francisco 2 – Den Babyblå Hævner hyldes af børnene selv som årets bedste tegninger - det blev fejret lørdag hos Varmings Boghandel.
Lokale serieskabere er blandt modtagerne af Orlaprisen 2025 Sam Francisco 2 – Den Babyblå Hævner hyldes af børnene selv som årets bedste tegninger - det blev fejret lørdag hos Varmings Boghandel.
Lokale serieskabere er blandt modtagerne af Orlaprisen 2025 Sam Francisco 2 – Den Babyblå Hævner hyldes af børnene selv som årets bedste tegninger – det blev fejret lørdag hos Varmings Boghandel.
Der var spænding i luften på DOKK1 i Aarhus den 27. november, da Orlaprisen 2025 blev uddelt. Endnu engang var det Danmarks børn, der havde nomineret, anbefalet og stemt på deres favoritbøger – og blandt vinderne var et velkendt navn fra Esbjerg.
I kategorien Bedste tegninger gik Orlaprisen til Sam Francisco 2 – Den Babyblå Hævner, skabt af de lokale serieskabere Kristian Flodgaard Bach og Kenneth Kirkeby. Prisen udløser både en Orlapris-statuette og en kontant præmie – men først og fremmest er det et markant skulderklap fra målgruppen selv.
– Vi er meget rørte over, at så mange har kigget forbi, og det er virkelig fedt, at Sam Francisco er gået sådan ind hos de unge mennesker, fortæller de to skabere i forbindelse med, at de to to lokale bogskabere lørdag fejrede prisen lokalt hos Varmings Boghandel på Jørgen Pedersens Vej.
– At bogen både sælger godt og nu også har vundet en Orlapris, er helt vildt. Orlaprisen er jo børnenes egen bogpris – og den største børnelitteraturpris i Danmark – så det er et skulderklap, vi stadig ikke helt har fattet, siger Kristian Bach, der også gør sig i en helt anden boggenre.
Børnenes bogpris
Orlaprisen hylder de bøger, der får børn til at læse, grine, gyse og tænke. I en tid, hvor læselysten blandt børn og unge er under pres, spiller prisen en særlig rolle:
Når børn selv stemmer, øges chancen for, at bøgerne opleves som relevante og vedkommende.
Vinderbøgerne fungerer derfor også som pejlemærker for både forældre og lærere, der leder efter litteratur, som faktisk får børn til at åbne en bog.
Fire bøger på to år – og flere på vej
Sam Francisco-universet har haft medvind siden debuten, og eventyrene kommer, ifølge skaberne selv, næsten af sig selv.
– Vi synes, det er sjovt at lave både striberne og de sammenhængende historier. Det er også derfor, vi har kunnet udgive fire bøger på bare to år, siger de.
Tempoet bliver dog justeret en smule fremover. Begge er i dag fædre til små piger og har fuldtidsjobs ved siden af arbejdet med bøgerne.
– Vi tror, det bliver én ny Sam Francisco om året fremover. Men der kommer mange flere eventyr i Surballenedre – det kan vi slet ikke lade være med.
Årets vindere af Orlaprisen 2025
I alt fem bøger modtog en Orlapris i år:
- Teen-liv og venner: Mig og Mille – Magi i luften af Anne-Sofie Hammer & Sofie Lind Mesterton
- Spænding og fantasy: Iltjagt 4 – Gæld af Nicole Boyle Rødtnes
- Bedste tegninger: Sam Francisco 2 – Den Babyblå Hævner af Kristian Flodgaard Bach & Kenneth Kirkeby
- Sjov: Møgmis – Himmel og Helvede! Død som en sild! af Sophie Souid & Thomas Hjorthaab
- Fakta: Miras kreabog af Sabine Lemire & Rasmus Bregnhøi

Orlaprisen bliver til i samarbejde mellem Aarhus Bibliotekerne og eReolen GO og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Mangler du inspiration til børnenes næste læseoplevelse, er vinderbøgerne et oplagt sted at starte – enten på biblioteket, via eReolen GO eller hos den lokale boghandler.
Fakta: De fire bøger om Sam Fransisco bærer titlerne Sam Francisco 1, Sam Francisco 2 – Den Babyblå Hævner, Sam Francisco 3 – En fjende for livet samt Sam Francisco 4 – Terningen er kastet. Bøgerne henvender sig til aldersgruppen 7-12 år.



















