Mindeord: Johnny Madsen er efter længere tids sygdom sovet stille ind. Han døde, 73 år gammel, mandag i hjemmet på Fanø.
Han var en af dem, der er for få af.
En oplevelse både på scenen og når man mødte ham ude i virkeligheden.
En kultfigur for mange. Ikke hverken svigermors drøm eller et forbillede at følge i vores puritanske tidsalder. Det var han sgu nok også ligeglad med. På Madsens kontor måtte man godt ryge.
Og det måtte Madsen også de fleste steder, han kom. Ellers blev han hellere væk. Hos Farvespecialisten i Jyllandsgade havde han sit eget askebæger, som kun han måtte benytte.
Her var han stamkunde og købte sit malergrej, lærreder og pensler, der blev omsat til malerier med forholdsvist ensartede motiver. Solgt for titusindvis af kroner. Alligevel forblev tøjbudgettet på 75 kroner om året.
Engang blev han smidt ud af et supermarked i New York, fordi personalet troede, at han var en forhutlet vagabond. Men han udstillede på Denise Bibro Fine Art.
Det største værk, han bedrev i karrieren, var at forblive sig selv. For selvom man ikke kender sangene, malerierne eller bøgerne, så kender de fleste manden bag. Eller i hvert fald de øverste procenter. Og de fleste har en holdning til ham, hans hår, hans rygevaner og hans tøjstil.
Johnny Madsen kunne helt sikkert også godt selv lide at spille lidt på sit renomme. Det blev en del af sceneshowet og myten om den – dengang – levende legende. Han vaskede ifølge eget udsagn hår lige så ofte som os andre, men blev kendt for sit fedtede hår. Hvilket han med sædvanlig tæft for markedsføring besvarede ved at lancere en hårplejeserie i samarbejde med Allison.
Jeg mindes en koncert på Torvet til Esbjerg Festuge i sådan cirka 2010, hvor han – som det var kutyme – agerede godt besoffen og naturligvis kom flere kvarter for sent. Kunne ikke huske teksterne og havde svært ved at ramme de rigtige strenge på guitaren. Snøvlede i mikrofonen og snublede i ledningerne.
Det var rock’n’roll.
En time efter koncerten sad han og snakkede fornuftigt med daværende EfB-træner Ove Pedersen omme på Vinbaren.
Samme sted plattede han mig engang for min sidste smøg, imens han i næste åndedrag bestilte en flaske vin til 8.000 kroner.
Liberalisten Johnny Madsen gik sine egne veje. Fordi han kunne.
– Vi er hårde ved os selv. Men hvis man ikke går til yderligheder, så er der ingen grund til at gå, lød det fra Madsen til Ekstra Bladet i 2021 om det at være musiker i almindelighed og at være sig selv i særdeleshed.
Han vil blive husket som en af Danmarks mest karismatiske og autentiske musikere. Med sin hæse, rå stemme og ærlige tekster formåede han at skabe en helt særlig forbindelse til publikum og efterlod en uforglemmelig musikalsk arv.
Madsen var ikke kun en enestående troubadour, men også en kunstner, der med sin humor, jordnærhed og fortællerglæde kunne forplante alverdens storladenhed og historiens mange vingesus ned i selv de mest basale historier og umiddelbart banale tekster – krydret med en snert af havsalt og vestenvind.
Johnny Madsens musik trak tråde fra det vilde, vestjyske landskab og til verdens brændpunkter og ind i historier om livet, kærligheden, og det ensomme sind. Han var en kunstner med en uovertruffen følelse for melankoli og humor – en kombination, der gjorde hans musik til noget særligt for mange. Ikke mindst til sine live-optrædener på danske festivaler år efter år.
Med hans død mister Danmark ikke bare en stor musiker, men også en sand historie- og livskunstner. Johnny Madsen efterlader et tomrum i dansk musik, men hans sange og tekster vil fortsat leve videre – fordi han var enestående i ordets oprigtige betydning.
Som den habile golfspiller han var, tog han sporten tilbage fra de fine, som han sagde. Nu har han smidt køllerne i havet.
Johnny Madsen blev født den 31. marts 1951 i Thyborøn. Han startede sin musikalske karriere i lokale bands i Thyborøn/Lemvig-området. Midt i 70′erne var han medlem af spillemandsgruppen Rumlekvadrillen, som udsendte tre albums, der i dag betragtes som samlerobjekter.
Siden var han med i bluegrass-ensemblet La Porta Band, der udgav en plade i 1981. Madsens sange på denne plade resulterede i, at han blev opfordret til at gå solo, og han debuterede under eget navn i 1982.
Efterfølgende blev det til flere store hits – ikke mindst fra 1988-albummet “Udenfor Sæsonen”, der står som det kommercielle gennembrud.
Madsens sidste album udkom i 2015 og bar titlen “Godt Nyt”. Det kan man ikke sige, dagen i dag bragte.
I forbindelse med sin 70-års fødselsdag udtalte Johnny Madsen i et interview, at han ikke var bange for at dø. Han havde levet et spændende og indholdsrigt liv, der havde givet ham meget.
Og som han selv spurgte i en af sine mange lune stunder rundt om på de danske scener: “Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Og hvor skal vi stille de tomme flasker?”
Ingen ved det.
De sad der alle i de dødes rige
og kiggede mod jorden ude i det blå
de var tavse i deres himmerige
et lysglimt i altet var det eneste de så
en mannequin rejste sig og sagde:
Sømand syng os en sang
lad mig leve livet der bare en enkelt gang
En nat på jorden i skønhed og storm
der hvor evigheden er enorm
der vil jeg danse på stjernernes vej
der vil jeg danse
den aller aller allersidste dans med dig
Og Custer kom med Geronimo Den Store
og de tavse horder stod og gjorde honnør
en franskmand kom med sin tricolore
og den fattige bonde var den store cre’ateur
kongen af Spanien tog den på stop
han var klædt i purpur og guld
han stod og så på solen gik op
det slog ham helt omkuld
En nat på jorden i skønhed og storm
der hvor evigheden er enorm
der vil jeg danse på stjernernes vej
der vil jeg danse
den aller aller allersidste dans med dig
