MOBILVERSION

10. december 2025

Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage – Esbjerg får én af to eksklusive koncerter

Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage til Danmark i 2026 og giver kun to koncerter – den ene i Musikhuset Esbjerg den 11. november. Billetter i salg 12. december.

Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage til Danmark i 2026 og giver kun to koncerter – den ene i Musikhuset Esbjerg den 11. november. Billetter i salg 12. december.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage til Danmark i 2026 og giver kun to koncerter – den ene i Musikhuset Esbjerg den 11. november. Billetter i salg 12. december.

Det legendariske progrock-band Manfred Mann’s Earth Band gæster Danmark igen i 2026 – og denne gang bliver Esbjerg én af kun to byer, der får besøg.

Bandet spiller i Musikhuset Esbjerg den 11. november 2026, inden de dagen efter vender tilbage til deres mangeårige københavnske hjemmebane, Amager Bio.

Manfred Mann, født i Johannesburg i 1940, har været en markant skikkelse på den internationale musikscene i mere end 60 år. Allerede i 1960’erne stod han bag en perlerække af hits med sit første band Manfred Mann – dengang kun overgået af The Beatles på de britiske hitlister.

Siden 1971 har han stået i spidsen for Manfred Mann’s Earth Band, der med sin blanding af progressiv rock, jazzede elementer og britisk rocktradition har skabt et særegent musikalsk univers.

Bandet har gennem årene leveret ikoniske fortolkninger af blandt andre Bruce Springsteen og Bob Dylan, og versionen af “Blinded by the Light” står stadig som et højdepunkt i progrock-historien.

Med klassikere som “Do Wah Diddy Diddy”, “Sha La La” og “The Mighty Quinn” samt fem årtiers albumudgivelser, er Manfred Mann’s Earth Band fortsat et navn, der fylder koncertsale verden over. I de senere år har bandet bevæget sig i en mere soul-rock-inspireret retning, som både nye og trofaste fans har taget til sig.

Når bandet indtager scenen i Esbjerg til november, bliver det med hele deres karakteristiske lydunivers og et liveshow, der traditionelt trækker fulde huse.

Billetsalget åbner 12. december kl. 10.

Del artiklen