Markant skikkelse stopper: Lone har løftet Esbjerg op i koreliten

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Med to kombinerede sommer- og afskedskoncerter takker Esbjergs markante kordirigent, Lone Gislinge, af og giver stafetten videre til sin afløser.

– Din betydning kan ikke måles i koncerter alene, men i de liv du har rørt- og det er ikke så få.

Sådan siger de to tidligere korpiger Helena Heine og Mathilde Holst om den afgående korleder Lone Gislinge.

Ordene er store, men de er også sagt om en korleder – og et menneske – der i den grad har sat sig præg på både byen og de korsangere, hun har haft under vingerne gennem de seneste mere end 40 år.

Lovprises af mange

Diplomer, medaljer og trofæer i konservatoriets ”lille sal” vidner om et langt og imponerende virke i kormusikkens tjeneste. Postkort, hilsner og fotos på opslagstavlen afslører desuden hvor meget både korlivet og Lone Gislinges tilstedeværelse har fyldt i utallige menneskers liv.

– Det er en enorm indsats og et kæmpe engagement Lone lægger i sit arbejde som korleder. Rent kunstnerisk er det jo fantastisk, hvad hun opnår med pigerne, der starter i spirekoret som 9-årige med deres spæde børnestemmer til de nogle år senere i fællesskab er i stand til at skabe magiske koncertøjeblikke. Hun har været en stor inspiration for os alle og vil blive dybt savnet som korleder, siger Ellen Kristine Viken, der er bestyrelsesmedlem for Konservatoriets Pigekor.

Lone Gislinge. Privatfoto.
Lone Gislinge. Privatfoto.

Lone Gislinge har i en menneskealder været ansat som docent ved Syddansk Musikkonservatorium i fagene børnekorledelse og hørelære. Men det der har gjort hende til en kendt og elsket figur i Esbjergs kulturliv har i høj grad været hendes mangeårige virke som korleder og dirigent.

Hun etablerede Konservatoriets Pigekor i 1983 – og i 1990 kunne hun tilføje dirigent for Treenighedskirkens Drengekor til sin portefølje. Med disse kor har hun deltaget i både nationale og internationale korkonkurrencer og har opnået adskillige diplomer og medaljer – en pæn del af dem i guld. Gennem tiden har de to kor også opbygget et solidt og frugtbart samarbejde – ofte med Esbjerg Ensemble som musikalsk akkompagnement.

Et forbillede

Spørger man nogle af de korsangere, der har været i Lone Gislinges kyndige hænder gennem tiden, er det ord som passion, ambition, dedikation, viljestyrke, kunstnerisk integritet, osv. der går igen. Ordene vidner om, at man ikke kan komme sovende til den anerkendelse, Esbjergkorene har opnået – nationalt og internationalt.

Men for mange af korenes medlemmer er det i lige så høj grad fællesskabet og andre kvaliteter, som man måske først kan sætte ord på senere i livet, der står tilbage:

– Koret har været et fast holdepunkt i min hverdag og mit sociale liv. Det har skabt venskaber for livet, et musikalsk frirum og en menneskelig dannelse uden lige. At være en del af den danske korelite har altid gjort mig utrolig stolt, men uden Lones dedikation, præcision og gennemførte håndværk, havde vi hverken opnået det stærke fællesskab eller de resultater, vi har gennem tiden. Lone er et forbillede for os alle., siger Helena Heine som selv har sunget i pigekoret i over ti år.

En æra slutter – en ny begynder

Også formand for Treenighedskirkens drengekors bestyrelse, Peter Herold Søgaard, har lutter lovprisninger af den afgående dirigent.

– Lone løftede arven og videreførte traditionerne, men tilførte også koret ny inspiration og andet repertoire, og har gennem årene opbygget et højt teknisk og klangligt niveau. Med sin utrættelige, insisterende og dynamiske ledelse har hun inspireret og fastholdt korsangerne, stillet krav og håndhævet den nødvendige disciplin for at et kor af det format drengekoret har, har kunnet bestå over tid, udtaler han.

Her ses koret ved et stort internationalt kortræf i udlandet. Foto: Musica Sacra.
Her ses Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor ved et stort internationalt kortræf i udlandet. Foto: Musica Sacra.

Med Lone Gislinges exit fra korlederposterne slutter en æra i både korenes og Esbjergs historie. Tilbage står to velfungerende kor, som dog heldigvis har fundet en kompetent afløser i Nadja Schmedes Enevoldsen.

Afskeden markeres med to koncerter søndag d. 22. juni 2025 henholdsvis kl. 15.00 i Zions Kirke og kl. 19.00 i Treenighedskirken.

Her medvirker foruden Lone Gislinge også Konservatoriets Pigekor, Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor, Esbjerg Ensemble og udvalgte solister. Efter hver koncert afholdes en lille afskedsreception.

Fakta:

·         Lone Gislinge grundlagde Konservatoriets Pigekor i 1983 og nogle år senere korskolen, som indgår i undervisningen af konservatoriets studerende i faget børnekorledelse.

·         Konservatoriets Pigekor består af ca. 40 piger i alderen 12 – 19 år, Korskolen af ca. 25 piger i alderen 9 – 12 år. https://www.konservatorietspigekor.dk/

·         Siden 1990 har Lone Gislinge været dirigent for Treenighedskirkens Drengekor som har ca. 50 medlemmer, 30 drenge i alderen 9 – 15 år og 20 mænd.
https://www.treenighedskirkensdrengekor.dk

·         Lone Gislinge blev i 2009 udnævnt til ‘Årets esbjergenser’ af Ugeavisen Esbjerg.

Læs også:

Millionstøtte til nyt vikingeunivers for børn i Ribe

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
Verdens bedste Henny forsøger med et loop fra distancen
Bundholdet er vågnet – Team Esbjerg går ind til CL-opgør med respekt og selvtillid
Michael Schøt, Jerne Kro. Foto: Presse/Jerne Kro.
Alle mand af huse: Gratis flæsk, valgdebat og sjov på Jerne Kro
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Status efter ti spillerunder. Collage/Foto: Johnny Tauman.
Fire point på spil – nu skal Ribe-Esbjerg HH rejse sig
Mogens Christensen. Foto. SDMK.
70 år og stadig nysgerrig – Michala Petri & Co. fejrer nestor i Esbjerg
Jørgen Riis Jepsen. Foto: Johnny Tauman.
Overlægen og slagbassen
Black Voices. Pressefoto: Petra Klein.
Efter stor efterspørgsel: Black Voices vender tilbage
forsoeg-morten-1200x800
Fanzone og håndboldfest med aktiviteter og madboder
Genrefoto, skolelev: Serhat Turan.
DI slår alarm: Esbjerg-eleverne halter fagligt – og det truer fremtidens arbejdskraft
FOA’s formand for Pædagogisk Sektor, Kim Henriksen
44 % afvises på uddannelse trods mangel på uddannede
Jensens Bøfhus i Gjesing, Esbjerg. Pressefoto.
Farvel til bøf - goddag til ben

Det sker i Esbjerg

_DSC2807
EfB - Kolding IF
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!