MOBILVERSION

1. juli 2025

Maxi Maniacs vender tilbage til Suset

Hele tidsplanen for Suset ligger nu klar - og festivalen har lanceret det hele i deres egen app. Hvis du er knallertførende, kan du i øvrigt score en billet - læs mere her.

Hele tidsplanen for Suset ligger nu klar - og festivalen har lanceret det hele i deres egen app. Hvis du er knallertførende, kan du i øvrigt score en billet - læs mere her.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Hele tidsplanen for Suset ligger nu klar – og festivalen har lanceret det hele i deres egen app. Hvis du er knallertførende, kan du i øvrigt score en billet – læs mere her.

Når Suset 2025 ruller ind over Esbjerg i august, bliver det ikke kun musikken, der fylder luften. Det gør duften af totaktsolie og lyden af gamle motorer også.

For lørdag den 23. august forvandler festivalen igen en del af havneområdet til racerbane, når Esbjergs legendariske knallertklub Maxi Maniacs indtager Suset med knallerttræs, der var et af de populære sidekicks ved debuten sidste år.

Det farverige og festlige opgør om, hvem der har den hurtigste – og langsomste – knallert på havnen, kan vel derfor nærmest kaldes en fast tradition på Suset.

Sommerliv 2026

Maxi Maniacs er Esbjergs egen knallertklub med afdelinger i hele landet, men med rødder solidt plantet i byen. Hvert år samles medlemmerne til Suset med deres flotteste og mest unikke knallerter.

Har man selv en knallert og mod på at deltage i ræset, er det muligt at ansøge om en af de eftertragtede pladser. Interesserede skal sende navn, adresse, knallertmodel og en kort præsentation til [email protected] senest den 1. august. Deltagerne udvælges af Maxi Maniacs, og dem der får en plads, modtager adgangsbillet til hele festivalen.

Mens knallerterne drøner afsted, er resten af festivalens tidsplan nu også klar. Den fulde oversigt over kunstnere og koncerter kan findes i Suset-appen, hvor man samtidig kan læse om de enkelte artister, finde praktisk information og sammensætte sit eget program med favoritfunktionen.

Knallertræs på Suset Festival 2024. Foto: Mathias Engmark.
Knallertræs på Suset Festival 2024. Foto: Mathias Engmark.
Sommerliv 2026
Del artiklen