– Jeg har sejlet siden, jeg var ni år gammel.

Meike smiler, mens hun gør sin Wayfarer klar ved vandkanten i Ho Bugt. Ved siden af står Tina og hjælper til. Hun er gast – og relativt ny i sporten.

– Jeg har “kun” sejlet i fem år, siger hun og griner.

Alligevel er de to ikke i tvivl: De skal på vandet. Også selvom de denne onsdag aften er blandt de få fremmødte, da Ho Bugt Sejlklub skyder sæsonen i gang.

Deres pinkfarvede jolle skiller sig ud. Og deres beslutning om at sejle ud gør også.

For pludselig sker der noget på broen.

To rutinerede sejlere, Michael og Jesper, får hurtigt klargjort deres egen båd. Udfordringen er tydelig – den skal tages op.

Kort efter er de først på vandet. Med rutine i hænderne får de hurtigt sat både storsejl og forsejl, og efter lidt arbejde også spileren. Michael har sejlet siden 1974, Jesper i mere end 20 år.

Hos Meike og Tina er starten mere ujævn.

Tina må en tur i vandet, inden de kommer afsted, og vinterens pause mærkes i form af genstridige knob, der ikke lige vil, som de skal.

Men de giver ikke op.

– Min Wayfarer står i 120-140.000 kroner, siger Meike med et smil, inden de to endelig stævner ud.

Ude på Ho Bugt er vinden moderat, og fokus er klart: træning. For hver onsdag aften gennem hele sæsonen – fra april til september – mødes sejlerne til kapsejlads med start omkring klokken 18.30.

Det er her, det gælder. Her, der kæmpes. Og her, hvor både rutine og vilje bliver sat på prøve.

Og denne aften begyndte det hele med en pink jolle – og to kvinder, der ikke tøvede med at tage første træk.