MOBILVERSION

18. september 2025

Midt i en magisk storm: Projektleder Mike gør klar til Fantasy Quest Esbjerg

Mikes telefon har ringet 43 gange, og klokken er kun godt middag. Der er kun en dag til Fantasyfestival går løs - det er hektisk - men det hele SKAL nås.

Mikes telefon har ringet 43 gange, og klokken er kun godt middag. Der er kun en dag til Fantasyfestival går løs - det er hektisk - men det hele SKAL nås.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Mikes telefon har ringet 43 gange, og klokken er kun godt middag. Der er kun en dag til Fantasyfestival går løs – det er hektisk – men det hele SKAL nås.

Stemningen sitrer omkring I. C. Møller parken og Kultur- og Fritidshuset denne torsdag eftermiddag. Der er kun én dag til Fantasy Quest Esbjerg åbner portalen til en verden af magi, gåder og eventyr for helte i alle størrelser.

Lokalerne summer af aktivitet, mens kabler rulles ud, kulisserne får lidt tryllestøv og de sidste detaljer falder på plads. Midt i det hele står projektleder Mike Mikkelsen, en travl kaptajn på et skib, der snart er klar til at sejle ud på eventyr.

Det lykkedes at få fem minutter i hans travle program, selvom han allerede efter det første minut, blev afbrudt af folk, som havde brug for strips og småting.

Sommerliv 2026

– Vi er i fuld gang med at gøre klar til Fantasy Quest Esbjerg 2025, hvor deltagerne i løbet af weekenden skal på eventyr gennem forskellige lokationer. I år er Kultur- og Fritidshuset en central ramme, og det åbner nogle helt nye muligheder, fortæller Mike.

Et hus fyldt med magi

Hvor sidste års quest primært befandt sig under åben himmel, rykker store dele af questen i år indenfor. Det giver mere plads til intense scener, overraskende detaljer og et kreativt flow, som Kultur- og Fritidshuset har taget imod med åbne arme.

Fantasy Quest finder sted fire gange og spreder sig ud over hele midtbyen. Foto: Kristine Amalie Paulsen.
Fantasy Quest finder sted fire gange og spreder sig ud over hele midtbyen. Foto: Kristine Amalie Paulsen.

– Vi har nærmest fået frit spil i hele huset, og beboerne har været enormt aktive og hjælpsomme. Det gør også at vi kan slippe kreativiteten løs og netop forvandle oplevelsesrummene til noget helt særligt, hvor fantasien får lov at leve frit, fortsætter Mike.

Fra sport til sværd og magi

Til daglig er Mike at finde ved Sport & Event Park Esbjerg (SEPE), hvor det normalt handler om sportsfaciliteter, løb og extreme challenges. At træde ind i fantasygenren er derfor en oplevelse i sig selv:

Sommerliv 2026

– Det er vildt spændende at arbejde med det her: der er en anden kreativt på spil end den vi kender den fra sportsverdenen. Der er en helt anden energi i at skabe et eventyrunivers sammen med frivillige og aktører fra kulturlivet, fortæller han.

Det ser hektisk ud. Foto: Kristine Amalie Paulsen.
Det ser hektisk ud. Foto: Kristine Amalie Paulsen.

Klar til weekenden

Der er stadig nok at se til. De næste timer står på finpudsning af detaljer, mange telefonopkald (da vi mødte Mike kunne han fortælle, at hans telefon havde ringet 43 gange den dag, og der var klokken kun 13) og den sidste opsætning inden Questens magiske fortælling overtager Esbjerg kl. 18 fredag aften.

Hvad Mike glæder sig allermest til? Selvom han havde svært ved at skulle koge det ned, var han ikke i tvivl;

– Det flow og den dynamik, der kommer, når deltagerne først træder ind i questen, at se at alle elementer spiller fra drejebogen og ud i virkeligheden. Jeg glæder mig til at se de smil, når folk bliver grebet af historien, og oplever alt det, vi har opbygget.

Voxeværket Esbjerg

Og med de sidste ord, er Mike allerede videre – kampens hede driver ned over alt, og om lidt begynder eventyret for alvor. 

Del artiklen