MOBILVERSION

7. november 2025

Millionstøtte til nyt vikingeunivers for børn i Ribe

Et vuggende vikingeskib, travle handelsgader og duften af røg fra smedjen – børn og deres voksne kan snart træde direkte ind i vikingernes verden, når Museet Ribes Vikinger åbner et nyt oplevelsesunivers til påsken 2026.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Et vuggende vikingeskib, travle handelsgader og duften af røg fra smedjen – børn og deres voksne kan snart træde direkte ind i vikingernes verden, når Museet Ribes Vikinger åbner et nyt oplevelsesunivers til påsken 2026.

Museet kalder det Riberødder – børnenes vikingeby, og projektet er første skridt i en større revitalisering af hele museet i Danmarks ældste by.

Det bliver en sanselig og legende oplevelse, hvor børn kan udforske livet i Ribe for over tusind år siden gennem lyd, lugt og leg.

Leg, læring og lokalhistorie

– Med Riberødder vil vi vække nysgerrigheden hos nye generationer og vise, hvilken enestående plads Ribe har i Danmarkshistorien – og hvor fascinerende den arkæologi er, som ligger gemt under vores fødder, siger Merete Jankowski, direktør for Museum Vest og ansvarlig for Museet Ribes Vikinger.

Sommerliv 2026

Børnene kan klæde sig ud som vikinger, gå på opdagelse i små værksteder og mærke på rekvisitter, der bygger på museets originale fund. Alt er skabt for at bringe historien til live og gøre fortiden håndgribelig.

En ny æra for vikingemuseet

Det nye børneunivers markerer den største satsning på Museet Ribes Vikinger siden åbningen for 30 år siden. Samtidig bliver det begyndelsen på en større fornyelse af hele museet.

Handel, leg og nysgerrighed. Riberødder åbner til påsken 2026 og inviterer børn til at udforske vikingetidens Ribe med alle sanser. PR-foto: Museum Vest.
Handel, leg og nysgerrighed. Riberødder åbner til påsken 2026 og inviterer børn til at udforske vikingetidens Ribe med alle sanser. PR-foto: Museum Vest.

– Museet Ribes Vikinger skal fødes på ny. Vi vil skabe et enestående arkæologisk museum, der formidler glæden og begejstringen over Danmarks ældste by til en ny tid, siger Merete Jankowski.

Støtte fra prominente fonde

Projektet realiseres med generøs støtte fra flere fonde:

  • Augustinus Fonden: 1.000.000 kr.
  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 500.000 kr.
  • Lida og Oskar Nielsens Fond: 75.000 kr.
  • Therkel Jørgensens Legat: 50.000 kr.
  • Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond: 50.000 kr.

Når Riberødder åbner i foråret 2026, får børn mulighed for at opleve Ribe som levende vikingeby – midt i den historiske by, hvor det hele begyndte.

Del artiklen