Ribe-Esbjerg HH spillede fredag aften sæsonens 10. ligakamp ude mod GOG Håndbold – og resultatet var bestemt ikke en overraskelse, men det var ydmygelsen. GOG Håndbold sejrede med 37-21 efter en solid føring på 19-9 ved pausen.
19-9 ved pausen – uha uha! GOG Håndbold med Salah Boutaf på mål trak nerven ud af kampen med dominerende spil på alle facetter. Salah stod med redningsprocent på 33 procent – det samme som Niklas Kraft i Ribe-Esbjerg HH målet.
7-mod-6-spillet gav mulighed for Marcus Mørk at score sit holds 10. mål, men returløbet betød scoring i ”tomt mål”. GOG Håndbold vandt mange af duellerne – og dermed kom Ribe-Esbjerg HH i et konstant pres, hvor Tobias Grøndahl kunne fastholde plus-ti-føringen på 24-14 med 20 minutter tilbage.
GOG Håndbold kom på 28-16 med et forrygende mål af Henrik Jacobsen. Ydmygende, da Salah Boutaf scorede fra egen banehalvdel 29-16. De mange fejlafleveringer kom til at koste.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
Almindelige kaste-/gribe-fejl, bør kunne undgås på liganiveau– og så endog over for mange, mange unge spillere – ja faktisk et halvt ynglingehold. (31-16) – (33-17) – (34-19) – (36-30).
Den bedste Ribe-Esbjerg HH spiller i anden halvleg var Marcus Mørk med fire mål på fire forsøg!
To misbrugte straffekast tæller jo heller ikke på plussiden! Og så skal Alfred Jönsson have mere hjælp i sine angreb og skudpositioner – et mål på syv skud.
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut:
6-3, 11-6, (pause 19-9), 25 -15, 31 -16, (slut 37-21)
Målscorere:
GOG Håndbold: Nicolai Pedersen, Lasse Vilhelmsen og Alexander Blond hver 6, Tobias Grøndahl 5
Ribe-Esbjerg HH: Mathias Jørgensen 6, Marcus Mørk 4, Nicolaj Spanggaard og Morten Jørgensen hver 3, Andreas Søgaard 2, Jonathan Würtz, Christian Termansen og Alfred Jönsson hver 1.
Sammenligning – to norske playmakere:
Statistikker lyver ikke, men kan give en forklaring på, hvorfor et hold har succes, mens et andet er i krise – ved fx at sammenligne data på playmakeres tekniske færdigheder.
Næste kampe:
Fredag d. 5. november spiller Ribe-Esbjerg HH mod SAH – Skanderborg AGF i Blue Water Dokken kl. 20:00. Herefter er der kamp i Graakjær Arena mod TTH Holstebro søndag d. 24. november kl. 20.00 (tv-kamp).
I den sidste kamp i første runde kommer Skjern Håndbold til Blue Water Dokken torsdag d. 28. november kl. 18.30.