MOBILVERSION
Museum Vest vil gøre os klogere på bronzealderens mennesker med nyt forskningsprojekt
Med støtte på 3,5 millioner kroner går Museum Vest i spidsen for et internationalt forskningsprojekt, der skal kaste nyt lys over bronzealderens mennesker.
Med støtte på 3,5 millioner kroner går Museum Vest i spidsen for et internationalt forskningsprojekt, der skal kaste nyt lys over bronzealderens mennesker.
Hvordan levede mennesker i bronzealderen? Hvad spiste de, hvordan bevægede de sig – og hvilken betydning havde de genstande, de bar med sig i livet og i døden?
Det er nogle af de spørgsmål, som Museum Vest nu vil give nye svar på gennem et ambitiøst forskningsprojekt støttet af Augustinus Fonden med 3,5 millioner kroner.
Projektet har fået navnet BODYBIO – Bodily Biographies of the Bronze Age og ledes af arkæolog og ph.d. Laura Ahlqvist fra Museum Vest. Det gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet og Moesgaard Museum og involverer desuden forskere fra Universität Wien, Universitetet i Oslo og Newcastle University.

De usynlige bronzealderkroppe
Solvognen og Egtvedpigen er blandt de mest kendte fund fra bronzealderen, men store dele af perioden – og især menneskene selv – er fortsat dårligt belyst. Det skyldes blandt andet, at langt de fleste bronzealdermennesker blev kremeret, hvilket traditionelt har gjort det svært for arkæologer at analysere knoglerne.
– Projektet skal give ny indsigt i, hvordan bronzealderens mennesker levede, flyttede sig, spiste og interagerede med de genstande, der fulgte dem i livet og i døden. Dermed bringer vi de ellers “usynlige” bronzealderkroppe frem i lyset og bidrager samtidig med nye metodiske standarder i arkæologien, siger Laura Ahlqvist.
Ved hjælp af nye teknologiske og teoretiske metoder vil forskerne undersøge forholdet mellem menneskekroppen og genstande som smykker og anden kropsudsmykning – også i tilfælde, hvor knoglerne er brændte.
Gravplads ved Ribe i centrum
Et centralt omdrejningspunkt i projektet bliver en bronzealdergravplads ved Lustrup nær Ribe, som blev fundet i slutningen af 1990’erne i forbindelse med anlæggelsen af Ribe Vikingecenter. Knoglerne stammer fra perioden 1300–1100 f.Kr. og blev allerede i 1998 undersøgt med de daværende metoder.
– I dag giver teknologien os helt nye muligheder for at forstå historien bag knoglerne. Gravpladsen er særligt spændende, fordi den stammer fra et tidsrum i bronzealderen, vi ved meget lidt om, og hvor samfundet tilsyneladende gennemgår store forandringer, forklarer Laura Ahlqvist.
Forskerne håber, at analyserne kan give et mere nuanceret billede af en ellers gådefuld periode.
Viden fra hele Danmark
BODYBIO begrænser sig dog ikke til fund fra Ribeegnen. Projektet kommer også til at inddrage knogler og genstande fra bronzealderen, som i dag opbevares på en lang række danske museer.
– Menneskekroppen og vores forhold til genstande – den materielle kultur – er helt central for, hvordan vi opfatter os selv og vores samfund. Ved at undersøge denne relation kan vi komme tættere på at forstå, hvordan bronzealderens mennesker levede deres liv, og hvem de var, siger Laura Ahlqvist.






















