MOBILVERSION

24. juni 2025

Musikprogrammet til Tall Ships Race afsløret

Scarlet Pleasure, Carpark North og Queen Machine sætter lyd til The Tall Ships Races i Esbjerg. Fire dages gratis musik og maritime oplevelser venter fra 6.-9. august.

Scarlet Pleasure, Carpark North og Queen Machine sætter lyd til The Tall Ships Races i Esbjerg. Fire dages gratis musik og maritime oplevelser venter fra 6.-9. august.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Scarlet Pleasure, Carpark North og Queen Machine sætter lyd til The Tall Ships Races i Esbjerg. Fire dages gratis musik og maritime oplevelser venter fra 6.-9. august.

Når sejlskibene stævner ind i Esbjerg den 6. august, lægges der samtidig an til et brag af en maritim folkefest – og nu er det offentliggjort, hvilke store musiknavne der skal sætte lyd til festen:

Scarlet Pleasure, Carpark North og Queen Machine topper programmet og spiller hver deres hovedkoncert på havnefronten.

Esbjerg er for sjette gang vært for The Tall Ships Races – og som sluthavn i 2025 bliver byen rammen om fire dage med gratis koncerter, åbne skibe, optog og fyrværkeri. Alt sammen med havnen som kulisse og det maritime som omdrejningspunkt.

– Skibene er hjertet i The Tall Ships Races. Det er dem, der samler os og skaber den unikke stemning på havnen. Men vi har også sørget for et musikprogram, der virkelig kan få havnen til at gynge, siger eventchef Kirsten Bisgaard Kirchner.

Musik af højeste kaliber – helt gratis

De store aftenkoncerter finder sted på VIKING Life-Saving Equipment scenen ved Trafikhavnskaj – og programmet rummer både nostalgiske favoritter og nye stjerneskud:

  • Onsdag 6. august: Scarlet Pleasure, News, Midt Om Natten og Poul Krebs
  • Torsdag 7. august: Carpark North, Michael Learns to Rock, Hjalmer, Wafande og Faulein
  • Fredag 8. august: Queen Machine, Nicklas Sahl, Luftens Helte, Keinstein og August Høyen

Når Queen Machine spiller det sidste nummer fredag aften, afsluttes koncertprogrammet med et spektakulært fyrværkerishow over havnen.

Torsdag den 7. august præger fest og farver Kongensgade, når Crew Parade går gennem byen.
Torsdag den 7. august præger fest og farver Kongensgade, når Crew Parade går gennem byen.

Skibene i centrum – og du må komme ombord

I dagtimerne bliver det muligt at besøge de store sejlskibe, som lægger til i Trafikhavnen og Dokhavnen – to områder, der normalt er lukkede for offentligheden. I alt forventes 45 skibe fra 17 nationer, heraf 15 store klasse A-skibe.

Parade gennem byen og præmieoverrækkelser

Torsdag eftermiddag den 7. august fyldes gaderne af farver og musik, når Crew Parade går gennem Esbjerg med over 1.000 deltagere. Paradeoptoget kulminerer på Torvet, hvor vinderne af kapsejladsen samt priser for holdindsats og festligste parade kåres.

Fakta: The Tall Ships Races i Esbjerg 2025

  • Afholdes: 6.–9. august
  • Esbjerg er sluthavn og ankerhavn for sjette gang
  • 45 deltagende skibe fra 17 lande
  • Hovedsponsor: Viking Life-Saving Equipment
  • Skibene kan besøges i Dokhavnen og Trafikhavnen
  • Koncerter på Trafikhavnskaj – gratis adgang

Maritim magi og musik for alle – det bliver ikke større end The Tall Ships Races i Esbjerg denne sommer. Programmet er på plads. Nu mangler bare dig og tusindvis af andre gæster.

Der er lagt op til et brag af et Tall Ships Races i Esbjerg fra den 6.-9. august.
Der er lagt op til et brag af et Tall Ships Races i Esbjerg fra den 6.-9. august.
Del artiklen