MOBILVERSION

27. juni 2026

Ny Ånd vender tilbage til Fanø: Tro, kunst og stedsans i centrum

Fra Sørine Gotfredsen til Christoffer Emil Bruun. Til oktober vender kultur- og vidensfestivalen Ny Ånd tilbage til Fanø med tre dage fyldt med samtaler, musik og fællesskab.

Fra Sørine Gotfredsen til Christoffer Emil Bruun. Til oktober vender kultur- og vidensfestivalen Ny Ånd tilbage til Fanø med tre dage fyldt med samtaler, musik og fællesskab.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter en vellykket debut sidste år vender kultur- og vidensfestivalen Ny Ånd tilbage til Fanø den 2.-4. oktober. Denne gang kredser festivalen om temaet “Ånd og stedsans”, hvor samtaler, foredrag, musik og fællesskab skal undersøge, hvordan steder former mennesker – og omvendt.

Festivalen finder sted i og omkring Nordby Kirke og sognehus og samler en række markante stemmer fra både kirke-, kultur- og samfundslivet.

Blandt hovednavnene er præst og debattør Sørine Gotfredsen, der både medvirker i en samtale med DR’s trosredaktør Christoffer Emil Bruun og prædiker ved festivalgudstjenesten søndag.

Programmet byder desuden på dialektforsker Michael Ejstrup, som sætter fokus på sprogets betydning for vores identitet, mens de anmelderroste forfattere Jeppe Brixvold og Ingrid Nymo mødes til en samtale om religiøse fællesskaber.

Sommerliv 2026

Musik, vandring og fællesspisning

Festivalen er dog langt mere end foredrag.

Der er koncerter med jazztrioen Geyser og komponist Sophie Søs Meyer, fællesspisninger, højskolesang og egnsdans, ligesom stiftspræst Miriam Floréz inviterer deltagerne med på en vandring, hvor natur, tro og eftertanke går hånd i hånd.

Børnefamilier kan desuden opleve en gratis formiddagskoncert med skuespiller Maria Malling og musiker Kasper Leonhardt.

Vil skabe rum til eftertanke

Festivalen beskriver sig selv som en vidensfestival, der undersøger “åndens verden” gennem samtaler, musik og fællesskab. Efter premieren i 2025 er ambitionen nu at videreudvikle konceptet med endnu flere oplevelser, der inviterer til refleksion og nærvær.

Billetter og det fulde program kan findes på festivalens hjemmeside. Arrangørerne oplyser samtidig, at der kun sælges et begrænset antal partoutbilletter.

Sommerliv 2026
Del artiklen