Hvordan gik det lige med den dér kultur- og oplevelsesby i året, der snart er slut?
2024 er ved at rinde ud. Tid til at gøre status og skue frem mod 2025. Og hvad lærte vi så af det snart forgangne år – set her fra EsbjergLiv.dk’s redaktionskontor på Torvet i 6700?
Omme på rådhuset, hvor man – med kostbar konsulenthjælp fra de københavnske saloner – har bestemt, at Esbjerg skal være kultur- og oplevelsesby, besluttede man sig i hvert fald for, at street-art er megafedt. Hvad man ellers ikke syntes, da den lokale kunstner Henrik Nielsen forrige år malede skideflot street-art på en gavl på Kaktus Pub i Hjerting. Hmmm …
Men på mange måder giver den nye åbenbaring dog mening. For rimeligt få midler får man et synligt argument for, at man befinder sig i en dynamisk, moderne by, der ikke udelukkende handler om havn, offshore, vindmøller og big business … Imens vi lokale kan glæde os over de fysisk store kunstværker, der pryder det offentlige rum. Men altså helst skal skabes af kunstnere, der inviteres hertil fra København, Aarhus eller det store udland …
Den afdøde provodebattør Mads Holger sagde engang: “Hvis man bor et sted, hvor kommunen har malet glade farver, så ved man, at man har et lorteliv.” Det er der givetvis også mennesker i Esbjerg, der føler, at de har. Men der er til gengæld mange flere af nutidens esbjergensere, som har det skønt, tjener gode penge og lever et ret privilegeret liv. Mange af disse er endda mere aktivt end før begyndt at bruge byen – bl.a. som gæster til de store koncerter; på byens caféer/restauranter; til arrangementer som roséfestival eller gastro walk.
Det er 100% positivt og holder i det mindste pengene i byen. Det skaber mere liv i gaderne, der på de fleste hverdagsaftener og søn- og helligdage desværre ellers ligger øde hen. Men vil esbjergenserne kulturen og oplevelserne – også når det bliver vildt, anderledes og kontroversielt? Har vi reelt rykket os væk fra den provinsielle forargelse, mange nok husker fra kunstmuseets rådnende Christian Lemmerz-svin i 1990’erne?
Der er ingen tvivl om, at den såkaldte kreative middelklasse har lært at elske også mindre, mere smal kunst og kultur. Alligevel forekommer det mig, at det fortsat er Back in Black, motorcykeltræf, damehåndbold, Hit med 80’erne, bøf med sovs, mainstream-rock og en tur i biffen for at se blockbuster-film, der trækker i langt de fleste esbjergensere.
Måske er vi voksne/ældre esbjergensere for dårlige til at bakke op om de mere smalle/skæve ting, der foregår her? For dårlige til at tage chancer og risikere at opleve noget, der ikke er så pænt og poleret og politisk korrekt? Ting, der ikke er mainstream og lemming-agtige.
Vores musikkonservatorium har fx flere gange om måneden gratis arrangementer med musikere, som potentielt er blandt landets dygtigste. På Huset holder Skrå Scene til – en eksperimenterende og nyskabende koncertform, hvor der hver gang følges op med levende debat med publikum. Men hvor mange kommer egentlig forbi, selvom det kun koster en flad 50’er i entré?
Der er heldigvis nye, lokale rocknavne, som får solid medie- og publikumsopmærksomhed, og vi hilser Tobakken velkommen tilbage, men hvad med jazz eller techno/hip hop/house? Og hvad med de få, men gode, professionelle, nationalt anerkendte forfattere, der fx meget, meget sjældent hyres til at læse op på hovedbiblioteket, kulturstederne eller uddannelsesinstitutionerne i deres egen by?
Hvis kommunen samt de tunge lokale kultur- og uddannelsesinstitutioner ikke viser vejen for os, hvad det angår, er det svært at tro på, at vores by vil blive mere kulturel og storbyagtig – sådan som det jo altså ønskes?
Og hvordan skal borgerne blive mere åbne, nysgerrige deltagere i kunst- og kulturlivet, by- og nattelivet, hvis kommunen og de ovennævnte institutioner gang på gang kun hiver street art-kunstnere, musikere, instruktører, skuespillere, forfattere, arkitekter, designere og konsulenter ind udefra – i stedet for også bare engang imellem at trække på lokale kreative kræfter?
Et alt for typisk eksempel på dette var, da der i september blev præsenteret en ny kommunalt betalt lydvandring, hvor ingen – som i absolut ingen – lokale var involveret i produktionen … bortset fra Jørgen Dieckmann Rasmussen fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv som konsulent på sidelinjen … Jeg kunne desværre nævne flere andre af samme slags lidt forstemmende historier fra mit daglige arbejde med dette website.
EsbjergLiv.dk blev til, fordi jeg så et hul i det redaktionelle landskab. Ingen andre gad rigtigt at dække kunst/kultur på alle planer – slet ikke på det mere besværlige. Det lokale dagblad skriver næsten kun om den slags, når det er helgarderet mainstream-bredt – eller de økonomiske aspekter af det er til diskussion.
Mange tusinde mennesker er 365 dage om året involveret i det lokale kulturliv – lige fra bogklubber og børneteater over folkedans og heavyrock til revy og rollespil. Der er både masser af ægte talenter, glade amatører og loyale frivillige i foreningslivet, der hver især spiller en vigtig rolle. Dem bør vi også – ligesom de professionelle musikere, kunstnere, forfattere osv., der undtagelsesvist har valgt at bo her – huske at støtte op om i det nye år.
Mit nytårsønske – som redaktør for byens mest læste, 100 % lokalt forankrede onlineavis med fokus på kultur og byliv – vil være, at både borgere og bestemmere får øjnene op for alle slags kunst og kultur. Ikke mindst da det, der foregår, skabes i og kommer her fra byen!
For kunst, kultur og oplevelser er ikke kun noget, der kan købes for penge – eller altid skal hentes ind udefra. For alene at gøre flere esbjergensere til passive forbrugere af det i forvejen allermest populære og kommercielle kendt fra landsdækkende medier, gør jo ikke i sig selv Esbjerg til en rigtig kultur- og oplevelsesby.
Selvfølgelig skal vi da have bygget arkitektoniske ’fyrtårne’ og hente rigtige stjerner ind udefra til nye, store events som Suset, der kan samle virkeligt mange, men kommunen og de største arrangører/institutioner skal i den proces helst ikke vende ryggen til det lokale kunst- og kulturliv. For så risikerer de samtidigt, at mange esbjergensere vender ryggen til dem i de kommende år, når det nye Esbjerg 3.0 gerne skulle folde sig rigtigt ud.
Og det ville jo være lidt af et selvmål, når man gerne vil tiltrække og fastholde indbyggerne i kommunen.
Godt nytår, kære læsere, venner, annoncører, bidragsydere og samarbejdspartnere. Hvis du ikke allerede har gjort det, så tilmeld dig vores GRATIS nyhedsbrev HER!
