Egil Hvid-Olsen, f. 1970, opvokset i Virum ved København. Uddannet cand.theol. ved Københavns Universitet. Sognepræst siden 1999 i først Kvong og Lyne, siden i Grindsted, Nollund og Urup, og fra 2021 i Bryndum og Vester Nebel. Har udgivet otte bøger i forskellige genrer: Tre kunstbøger, to billedbøger for de mindste, en børne-/ungdomsbog, en biografisk roman om Martin Luther og en stor genfortælling af Bibelens fortællende dele. Driver Forlaget Læselyst i sin fritid. Formand for Esbjergs Litterære Selskab og Grundtvigsk Foredragsforening Sædding-Guldager.
2024 har ikke været noget at råbe hurra for. Det blev året, hvor krigene i Ukraine og Gaza fortsatte. Sidstnævnte spredte sig ovenikøbet til flere lande og områder. Angående krig i Mellemøsten er det eneste positive, at Bashar al-Assad mistede magten i Syrien, fordi hans nære allierede præsident Putin i Rusland har brugt de fleste af sine midler på sin invasion af Ukraine.
Dermed endte den lange borgerkrig i Syrien. Om det medfører en varig fred må tiden vise. I hvert fald vil der gå tid, inden Putin igen har styrke til at blande sig. Han er så presset, at han er begyndt at bruge soldater fra Nordkorea som kanonføde. De stakkels mennesker er så hjernevaskede af deres leder Kim Jong-un, at de ikke ved, hvad de går i døden for. Alligevel ser det ud til, at Ukraine vil trække det korteste strå, når USA’s nyvalgte præsident Donald Trump snart tvinger parterne til forhandlingsbordet.
Pyha! Sikke en begyndelse, jeg fik skrevet dér. Ikke særlig opmuntrende, men nødvendigt at nævne, inden jeg vender blikket mod det helt lokale, nemlig græsrodskulturen i Esbjerg. Vi skal dog først en lille smutvej omkring kirken.
Kultur er et meget bredt begreb. Som præst forkynder jeg ikke bare det kristne budskab. Jeg er også kulturformidler, fordi kristendommen har sat sig så mange spor i det danske samfund, at den er indflettet i vores tankemønstre. Samtidig har Folkekirken – i hvert fald den grundtvigske del af den – fokus på en bredere kulturformidling, netop fordi tro og kultur er så sammenflettet, at kulturen ofte belyser troen og omvendt.
I min egenskab af præst er jeg med til at arrangere cirka 30 foredrag og udflugter om året. Netop Folkekirkens store kulturelle udbud gør den til en af landets absolutte sværvægtere indenfor kulturformidling. Det er derfor ikke kun en stor del af befolkningen, der jævnligt går til gudstjeneste, men også en stor del af befolkningen, der jævnligt går til foredrag og andre arrangementer i sognegårdene rundt omkring i landet.
Men kultur findes naturligvis også udenfor kirkerne og sognegårdene. Kulturen har sine fornemste udtryk i de tre kunstarter: Musik, billedkunst og litteratur. Selv lytter jeg meget til musik og så skriver jeg bøger, bl.a. om billedkunst. Jeg driver desuden et mikroforlag i min fritid, fordi litteraturen har en helt særlig betydning for mig.
Da jeg for godt tre år siden flyttede til Bryndum (lidt længere mod nord end Bilka), havde jeg brug for at finde nogle litterære legekammerater. I begyndelsen var det svært, men pludselig meldte en rigdom af esbjergensiske litterære græsrødder sig. Der dukkede andre mikroforlag op, som jeg aldrig havde hørt om, samt en række dygtige forfattere.
Sammen kastede vi os over et ambitiøst projekt, nemlig at afholde Esbjerg Litteraturfestival. Med et meget skrabet budget fik vi stablet festivalen på benene i 2023. Fremmødet viste, at der var interesse for sagen, så vi satsede på at gentage succesen i 2024. Imidlertid var der behov for at stifte en forening, så vi lettere kunne søge fondsmidler, men af forskellige grunde blev projektet forsinket, så Esbjergs Litterære Selskab så først dagens lys i maj. Derfor nåede vi ikke at få penge skrabet sammen i tide. Alligevel holdt vi en afdæmpet udgave af festivalen, der blot ændrede navn til Esbjerg Bogdag.
Kort efter kom der så mange fondsmidler ind, at Esbjerg Litteraturfestival 2025 er sikret. Man må derfor meget gerne notere lørdag d. 4. oktober 2025 i kalenderen. Her vil man kunne høre både kendte og mindre kendte forfatter med tilknytning til Esbjerg. Desuden har Esbjergs Litterære Selskab i det forløbne år arrangeret et litterært foredrag om Hannah Arendt og flere gange inviteret til Åben Poetisk Scene, hvor man har kunnet læse sine tekster – udgivne som uudgivne – højt for de fremmødte.
Men hvorfor arrangerer vi den slags? For mit vedkommende har det noget at gøre med min indledning. Litteratur gør os klogere. Faglitteratur kan gøre os klogere på faktuel viden, mens skønlitteratur kan gøre os klogere på andre mennesker. Ved at læse om andre – hvad enten deres karakterer er opdigtede eller ej – bliver vi præsenteret for et medmenneske, hvis tanker og følelser, vi kan spejle os i.
Det er ikke altid, at vi er enige med dem, men vi lærer dem så godt at kende, at vi i hvert fald til en vis grad får forståelse for dem. På den måde åbner verden sig. Når vi læser en roman af en russisk forfatter, forstår vi, at ikke alle russere er nogle krigsliderlige idioter. Vi forstår det ulykkelige, at det er mennesker, der slår mennesker ihjel i krige. Derfor kan litteraturen være med til at sætte fokus på de fredelige løsninger, og det er noget, vi i høj grad har brug for i disse år!
