Fri som et forår: Til marts lægger Poul Krebs vejen forbi Tobakken og glæder sig til at fejre sine 70 år sammen med publikum.
Når Poul Krebs i 2026 runder 70 år, markerer han det ikke blot med et nyt album og et bagkatalog fyldt med klassikere – han tager samtidig på en af de mest ambitiøse turnéer i sin karriere: 70 koncerter i hele Danmark.
Turnéen bliver en rejse gennem de mange fællesskaber, der har fulgt ham gennem årene. Foråret byder på koncerter med fuldt band og masser af energi, sommeren på festivalerne med de store fællessange, efteråret på intime aftener i landets små forsamlingshuse – og året afsluttes med særlige jubilæumskoncerter, hvor musikalske venner og gæster slutter sig til fejringen.
Med på Tobakken får han sit stærke hold af musikere: Peter Dombernowsky og Casper Simonsen (trommer og percussion), Troels Skjærbæk (bas), Palle Hjorth (keyboards) samt Lars Skjærbæk og Andreas Käehne (guitar). Sammen danner de en opstilling, Poul selv kalder den stærkest tænkelige – musikere, der alle har sat dybe spor i hans sange.
I 2025 udkom albummet Fuldtidsforhåbninger, hvor Poul Krebs samlede gæster fra flere generationer – blandt andre Hanne Boel, Tina Dickow, Lucky Lo, Helgi Jónsson, Jonas Dissing, Simone Tang, Annika Aakjær, Martin Sommer, Jacob Dinesen og Kajsa Vala. Det nye album bliver også en del af turnéens repertoire, side om side med klassikere som Sådan nogen som os, Morgendagens tåber og Prinsessen af Aalborg.
– Jeg skylder mit publikum at give dem det bedste, og jeg glæder mig lige meget til hver eneste koncert. At fylde 70 år og markere det med 70 koncerter – det er en lille sensation, og et kæmpe privilegium, udtaler krebsen selv.
For nyligt spillede han i forbindelse med Tall Ships Races i Esbjerg.
Koncerten på Tobakken finder sted 6. marts 2026.
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print

