Poul Madsen udgiver spændingsroman: Kongen fra Esbjerg

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Forhenværende chefredaktør på Ekstra Bladet og TV2-journalist Poul Madsen boede i sin ungdom i Andrup. Nu udgiver han spændingsroman på Gyldendal, hvor en række af personerne i fortællingen er inspireret af bekendte fra tiden i Esbjerg.

De fleste kender ham fra Ekstra Bladet, hvor han i alt tilbragte 20 år af sit arbejdsliv fra 2001 til 2021 – de sidste 14 i chefredaktørstolen, hvor han sjældent forbigik en mulighed for at blande sig i den offentlige debat.

I de seneste tre-fire år har nu 62-årige Poul Madsen været selvstændig. At en del af tiden skulle bruges på at skrive en roman, havde han ikke selv forudset. At udgangspunktet er politik og medieverdenen kommer omvendt næppe som den store overraskelse for nogen.

– Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle skrive en krimi, før jeg blev spurgt af Gyldendal, skriver han indledningsvist i et indlæg på sin LinkedIn-profil søndag aften, og fortsætter:

– Først gik jeg rundt om mig selv og var i tvivl om jeg kunne. Men efterhånden gik det op for mig, hvor mange ting jeg har oplevet, som kunne inspirere til en spændende historie. Og det fede ved mit arbejdsliv efter Ekstra Bladet er, at jeg selv bestemmer hvilke nye udfordringer jeg vil kaste mig over.

Bogen, som får titlen “Kongen fra Esbjerg” udkommer 4. marts i år og beskrives af forfatteren selv som “Borgen på speed og en form for House of Cards på dansk”.

– Jeg har taget udgangspunkt i den virkelighed fra politik og medieverdenen, jeg kender – både den officielle og den uofficielle del af virkeligheden – og så har jeg brugt alle fiktionens muligheder for at skrue op for dramaet og fortælle en vild historie. Efter 30 år som journalist har det været sjovt at skrive fiktion helt uden hensyn til de regler, der gælder for journalistik, fortæller Poul Madsen i sit LinkedIn-opslag.

Madsen er født i Bovlund ved Toftlund i Sønderjylland, men flyttede sammen med sine forældre til Andrup som 13-årig og fuldførte sin skolegang på Skads Skole. I 1984 gik turen til Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, hvor han efter endt uddannelse begyndte på den nyoprettede TV2. Her var han indtil 2001 – blandt andet som redaktionschef. Han har gennem årene mødt rigtigt mange mennesker. Nogle af dem har inspireret og formet karaktererne i “Kongen fra Esbjerg”.

– Mit persongalleri er farverigt, og alle mine karakterer har træk fra mennesker, jeg kender eller har mødt enten i mit arbejdsliv, privat eller i min ungdom i Esbjerg. Jeg tror, mange læsere vil tænke: “Hov, er det ikke den eller den …?”. Men det er det ikke. Alle er opdigtede romankarakterer, men jeg synes kun, det er en sjov ekstra dimension, hvis læserne mener, de kan genkende nogen. Alle er velkomne til at gætte på hvem Bjørn, Julie, Carsten og de andre hovedpersoner er inspireret af.

Kort om bogen:
“Kongen fra Esbjerg” er en politisk thriller, der tager læseren midt ind i korridorerne på Christiansborg, langt ud på havnen i Esbjerg og dybt ind i magtens blodige centrum.

Efter en hård valgkamp bliver Bjørn Svendsen formand for Arbejderpartiet. Det var aldrig lykkes uden hans tro støtter: hustruen Caroline og barndomsvennen fra Esbjerg, Carsten West, som nu er chefredaktør på tabloidavisen Express og overbevist om, at han har føling med alt, hvad der rører sig på den politiske slagmark. Lige indtil der dukker meget belastende fotos af Bjørn op, taget til et halbal i Esbjerg for mange år siden.

Hverken Bjørn eller Carsten skyr nogen midler for at afværge skandalen og holde på magten. Heller ikke selvom det er Carstens kone, tv-journalisten Julie, der har fået billederne overdraget af en gammel esbjergenser, der alle årene har vidst, hvad Bjørn er i stand til for at få sin vilje. Og sin magt.

“Kongen fra Esbjerg” er tænkt som en del af en serie under navnet “Viljen til magt”.

Motivet på bogens omslag ser bekendt ud. Foto: Gyldendal.
Motivet på bogens omslag ser bekendt ud. Foto: Gyldendal.

Læs også:

Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Foto: Esbjerg Golfklub.
Tre Esbjerg-talenter udtaget til europæisk mesterskab i golf
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist. Foto: Esbjerg City.
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist
Arkitekt Helene Plet og Even Ramsland, direktør for Recovery Bulls. Pressefoto.
“Oasen” i Esbjerg er fuldt finansieret
Gadens Burger. Foto: Line Tausen.
Pattegris, pizza og tacos: Suset er også en gastro-festival
Malte Ebert, Esbjerg Festuge 2025. Foto: Peter Langwithz Smith.
Esbjerg Festuge samlede over 35.000 gæster
Seniorfestival 2025. Foto: Peter Langwithz Smith.
Esbjergs ældre viste vejen: Seniorfestival åbnede med kø ved døren og kamp mod fordomme
ATK på Tjæreborgvej har længe været ude af drift. Foto: Johnny Tauman.
Stærekasse blev smadret - nu er den snart i drift igen
Gravlunden. Arkivfoto: Łukasz Kordula.
Metaltyverier fra kirkegårde ryster Esbjerg
Borgmester Jesper Frost Rasmussen foran DSB-tog.
Også Esbjergs borgmester går i rette med tograpport
Der var god stemning på udebaneafsnittet i Kolding. Foto: Nordbastionen.
EfB starter på Fyn i pokalturneringen

Det sker i Esbjerg

GetImage
Fairywork Drop-in cirkus
489356512_1317521040420426_2246526565429841416_n
Nick Morgan - solo
Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Inge Ellegaard: Billeddomino

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!