MOBILVERSION

28. maj 2026

Prince-bassist og unge talenter indtager Platformen i Esbjerg

Unge musikere, stærke liveoplevelser og den tidligere Prince-bassist Ida Nielsen er på plakaten, når Grundform Festival igen indtager Platformen i Esbjerg med gratis entré.

Unge musikere, stærke liveoplevelser og den tidligere Prince-bassist Ida Nielsen er på plakaten, når Grundform Festival igen indtager Platformen i Esbjerg med gratis entré.

For fjerde år i træk bliver Platformen i Esbjerg fyldt med unge musikere, livekoncerter og festivalstemning, når Grundform Festival vender tilbage den 17. juni.

Festivalen er skabt af elever fra MGK og finder sted fra klokken 15.00 til 20.00 med gratis entré for alle interesserede.

Ida Nielsen er årets hovednavn på Grundform Festival 2026 og afslutter festivalen sammen med MGK-eleverne. Pressefoto.
Ida Nielsen er årets hovednavn på Grundform Festival 2026 og afslutter festivalen sammen med MGK-eleverne. Pressefoto.

Publikum kan se frem til en alsidig musikdag med både rytmiske og klassiske musikere samt sangskrivere, når unge talenter får mulighed for at indtage scenen og vise deres kunnen frem.

Prince-bassist gæster festivalen

Årets hovednavn bliver den danske bassist Ida Nielsen, som afslutter festivalen sammen med MGK-eleverne.

Ida Nielsen er internationalt kendt for sit energiske basspil, sin markante funklyd og sit samarbejde med musikikonet Prince. Med eksplosive liveoptrædener og tunge grooves har hun gennem årene etableret sig som en af Europas mest markante funkbassister.

Mere end bare koncerter

Grundform Festival fungerer ikke kun som koncertoplevelse, men også som et læringsprojekt for de unge arrangører bag festivalen.

Unge musikere fra MGK får mulighed for at vise deres talent frem, når Grundform Festival endnu en gang indtager Platformen i Esbjerg. Foto: Grundform Festival.
Unge musikere fra MGK får mulighed for at vise deres talent frem, når Grundform Festival endnu en gang indtager Platformen i Esbjerg. Foto: Grundform Festival. Pressefoto.

Eleverne får her hands-on erfaring med blandt andet koncertafvikling, planlægning og festivalproduktion, samtidig med at festivalen giver andre unge et indblik i livet på MGK.

Festivalen henvender sig især til unge mellem 16 og 25 år, og arrangørerne samarbejder blandt andet med gymnasier, FGU og Vindmøllen for at nå bredt ud til unge i Esbjerg-området.

Grundform Festival finder sted på Platformen i Esbjerg onsdag den 17. juni fra klokken 15.00 til 20.00.

Del artiklen