Rapport: Musikhuset er en stor gevinst for Esbjerg

Oplevelsesøkonomi: Musikhuset Esbjerg er både kulturelt og økonomisk en stor gevinst for Esbjerg, viser en ny analyse fra Rambøll.

En ny, omfattende rapport fra analyseinstituttet Rambøll fastslår, at Musikhuset Esbjerg ikke blot har en stor, positiv betydning for kulturlivet i Esbjerg og spiller en væsentlig rolle for, at Esbjerg er et godt sted at bo.

Analysen dokumenterer for første gang, hvor mange arbejdspladser Musikhuset skaber i Esbjerg, og hvor store de afledte økonomiske effekter er af de cirka 200 arrangementer og 70.000 gæster, der er i huset årligt.

Og tallene er ikke små. Hele 19 millioner kroner lagde Musikhusets gæster i 2023 nemlig i Esbjergs restauranter, caféer og forretninger, viser rapporten.

Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!


– Når vi har koncerter eller forestillinger, hvor der er mange mennesker i huset, summer det som regel også af liv på byens restauranter og caféer i timerne før og efter. Vi er rigtigt glade for, at vi kan være med til at give tilbage til byen og skabe omsætning i det omfang, siger Torben Seldrup, direktør i Musikhuset Esbjerg.

Med Tobakkens konkurs i foråret 2023 var det ikke bare koncertpublikummet i Esbjerg, der pludselig oplevede et tomrum. Også byens barer og caféer fik at mærke, at færre skulle i byen og feste videre, når koncerterne var slut. Med Musikhusets nylige overtagelse af Tobakken er koncertvolumen i Esbjerg nu igen på vej op.

– Derfor tror jeg, at de afledte positive effekter af vores aktiviteter bare kommer til at stige de kommende år, siger Torben Seldrup.

Gør Esbjerg til et godt sted at bo
Undersøgelsen fra Rambøll viser også, at udover det afledte forbrug, Musikhusets arrangementer og aktiviteter fører med sig i form af restaurantbesøg, hotelovernatninger og shopping i byens butikker, havde Musikhuset i 2023 selv et forbrug på 28 millioner kroner lokalt.

Samlet set brugte Musikhuset og dets gæster altså omkring 47 millioner kroner inden for kommunegrænsen i 2023. Det er en af årsagerne til, at Musikhuset, som rapporten også viser, var med til at skabe 103 arbejdspladser i Esbjerg – altså langt flere, end der er i Musikhuset selv.


Foruden den økonomiske betydning af Musikhuset Esbjerg har Rambøll undersøgt, hvad danskernes og lokalbefolkningen i Esbjergs syn er på Musikhusets kulturelle betydning.

Her står det klar, at halvdelen af alle danskere kender til Musikhuset Esbjerg, på trods af husets placering længst mod vest. Blandt de lokale respondenter svarer 86 procent, at de mener, Musikhuset har en positiv betydning for kulturlivet, og 75 procent mener, at husets arrangementer har en høj kvalitet. Samtidig svarer 70 procent af de adspurgte borgere i Esbjerg Kommune, at Musikhuset efter deres mening er med til at gøre Esbjerg til et godt sted at bo.

– Det er vores fornemmeste opgave at præsentere kultur af høj kvalitet, så sydvestjyderne kan få store oplevelser og Esbjerg er et godt og attraktivt sted at bo. Så det gør mig glad og stolt at se, at så stor en del af borgerne i Esbjerg har en positiv oplevelse af det, vi laver, siger Torben Seldrup.

Fakta: Musikhuset Esbjerg er en erhvervsdrivende fond med en årlig omsætning på omkring 40 millioner kroner. Fonden modtager årligt et driftstilskud i omegnen af syv millioner kroner fra Esbjerg Kommune. Kilde: mhe.dk

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Del eller print artiklen:

Seneste artikler

_DSC1258
Flot forpremiere på film med tråde til Esbjerg
michael_tangaa_spar
Nyt supermarked åbner i Østerbyen
REJSEHOLDET
Nu kan du blive statist i ny storfilm - og få løn for det
20241119_154202
Skøjtebanen åbner planmæssigt
Politiuniform_foto Kim Matthai Leland
Hjælp politiet: 15-årig pige forsvundet
Adam (1)
Ny chef for landsdelens måske travleste køkken

MERE FRA SAMME SEKTION

_DSC1258
Flot forpremiere på film med tråde til Esbjerg
REJSEHOLDET
Nu kan du blive statist i ny storfilm - og få løn for det
stemning-6
Første navne til Suset: Aqua, Hugorm, Kellermensch og tre andre
_DSC1253
Plakatvæg opsat tæt på Torvet
Custom_Jacob_Skyggebjerg_-_Portraet_2021_-_Inderkredsen_12
Jacob Skyggebjerg: Første dag i digterhjemmet
csm_Thomas_Howalt_portræt_af_Jonia_e372f74fc2
Ny storfilm baseret på kult-gymnasielærers bog

Det sker i Esbjerg

sniksakssønda
SnikSaksSøndag (om lørdagen)
crafty
Crafty Community
juleskaerm_udsolgt2_2024
Julefrokostkoncert
juletraesfest-1024x683
Juletræsfest på Blue Water Arena
skrå_sessions
Skrå Scene: Skrå Sessions

Mest læste seneste uge

IMG_4678
Brand på plejehjem: Én beboer afgået ved døden
michael_tangaa_spar
Nyt supermarked åbner i Østerbyen
close up of electric lamp against black background
Fem mistede kørekortet på skolevej
stemning-6
Første navne til Suset: Aqua, Hugorm, Kellermensch og tre andre
REJSEHOLDET
Nu kan du blive statist i ny storfilm - og få løn for det

Mest læste 24 timer

michael_tangaa_spar
Nyt supermarked åbner i Østerbyen
REJSEHOLDET
Nu kan du blive statist i ny storfilm - og få løn for det
20241119_154202
Skøjtebanen åbner planmæssigt
Politiuniform_foto Kim Matthai Leland
Hjælp politiet: 15-årig pige forsvundet
IMG_4678
Brand på plejehjem: Én beboer afgået ved døden
Edit Template

Vejret i dag

powered by Advanced iFrame. Get the Pro version on CodeCanyon.

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt

GÅ ALDRIG GLIP AF NOGET!

Få vores GRATIS nyhedsbrev 3-4 gange om ugen ...

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.