Ribe-Esbjerg HH overvandt scoringspause på syv minutter – og kæmpede sig til uafgjort mod Mors-Thy Håndbold (29-29).
Flere ting lykkedes, da Ribe-Esbjerg HH lørdag i Thyhallerne spillede uafgjort (29-29) med Mors-Thy Håndbold efter en pauseføring på fire mål (11-15). Holdet kom flot fra land, da anden halvleg begyndte og efter godt 36 minutters spil kunne Andreas Søgaard bringe sit hold foran med seks mål (14-20). Hvad der skete syv minutter skal virkelig analyseres efterfølgende af cheftræner Jesper Holm.
Holdet faldt fuldstændig fra hinanden med fejl på fejl og dårlige beslutninger – og tabte perioden (7-0) – og dermed som konsekvens en Mors-Thy Håndbold-føring på 21-20.
Når det er sagt, så formåede Ribe-Esbjerg på bedste vis at fastholde de uafgjorte resultater i kampens slutfase (23-23), (24-24), (25-25), (26-26), (27-27), (28-28) og endelig (29-29), hvor det kunne være blevet til en føring efter en time-out med 25 sekunder tilbage. Desværre ramte Alfred Jönsson stolpen.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
Ribe-Esbjerg HH har haft vanskeligt ved at udnytte sine time-outs i slutfasen af både første og anden halvleg, men i dagens kamp var der fuld gevinst. Efter en minuts taktiske anvisning med fire sekunder til pausesignalet, lykkedes det Christian Termansen at score til en perfekt føring på fire mål (11-15).
Der har været talt meget om målvogterpræstationerne, som vi også har omtalt her i avisen. I dagens opgør havde Niklas Kraft en super start, som stille og roligt gennem de første 35 minutter bonnede ud med en redningsprocent på over 43 – og dermed klart overgik de to i MTH-målet. Den lange scoringspause satte en stopper for succesen – og han sluttede kampen med 25,81 procent. Der var kun en redning i anden halvleg!
Det er vigtigt, at forsvaret stepper op og hjælper til i de kommende kampe, hvis der skal flere point på kontoen.
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut:
5-5, 8-10, (pause 11-15), 18-20, 24-24, (SLUT 29-29).
Målscorere:
Mors-Thy Håndbold: Marcus Midtgaard 6, Mads Svane Knudsen, Lasse Norlyk og Lasse Pedersen hver 4.
Ribe-Esbjerg HH: Mathias Jørgensen 6, Andreas Søgaard 5, Elvar Asgeirsson og Alfred Jönsson hver 4, Christian Termansen 3, Nicolaj Spanggaard, Andre Sindre Aho og Morten Jørgensen hver 2, Axel Franzén 1.
Næste kamp:
Ribe-Esbjerg HH spiller på fredag i Ribe Fritidscenter, hvor Bjerringbro-Silkeborg Håndbold kommer på besøg. Der er lagt op til et spændende opgør, hvor publikum kan være en vigtigt medspiller. Det ene point betyder, at Ribe-Esbjerg HH stadig ligger på 13 pladsen – med samme point som Skjern, der har spillet en kamp færre.