MOBILVERSION

7. april 2026

Sidste år blev mindeværdig – nu åbner billetsalget til Grøn 2026

Grøn 2025 blev en van(d)vittig oplevelse, hvor festivalen efter få koncerter blev afbrudt og evakueret. Men arrangørerne er klar til at tage revanche i år - er du?

Grøn 2025 blev en van(d)vittig oplevelse, hvor festivalen efter få koncerter blev afbrudt og evakueret. Men arrangørerne er klar til at tage revanche i år - er du?

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Torsdag den 23. juli 2026 ruller den grønne karavane igen ind på Veldbækvej i Esbjerg, når Grøn besøger byen som en del af sommerens landsdækkende turné.

Billetsalget åbner onsdag den 8. april kl. 7.00, har arrangørerne Tuborg og Muskelsvindfonden tidligere meldt ud.

De seneste to år er alle otte byer blevet udsolgt, men sidste år blev en noget uforløst – eller i hvert fald – anderledes oplevelse for koncertgængerne i Esbjerg.

Dagen begyndte med høj solskin og alt spillede, da Alphabeat fyrede den første koncert på hovedscenen af. Sangerinden Pil nåede dog kun lige at synge de første få strofer før man af sikkerhedsmæssige årsager afbrød.

Koncerten blev aldrig genoptaget, og efterfølgende opstod der ballade om billetrefusion. Det endte med, at man frit kunne vælge at få billetprisen helt eller delvist refunderet eller alternativt donere den til det gode formål, Muskelsvindfondens arbejde, der er hele grundessensen af Grøn Koncert.

Der er foreløbigt ikke offentliggjort nogle navne til årets koncerter, men de første forventes snart at lande på plakaten.

Ingen grund til at lidt regn skal ødelægge det gode humør ... Grøn Koncert, Esbjerg 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Ingen grund til at lidt regn skal ødelægge det gode humør … Grøn Koncert, Esbjerg 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Del artiklen