Simon smider med sin graphic novel en bombe ind i uddannelsesdebatten

Simon Petersen har tidligere udgivet På Sporet af Kim Larsen og generationssatiren Punk Life Crises. Nu er han aktuel med Skolen for Livet, som spidder den branche, han selv arbejder i til dagligt i Guldager.

Mens debatten om fremtidens ungdomsuddannelser, gymnasiereformer og hvordan vi får lokket de unge ind på erhvervsuddannelserne raser på Christiansborg, udkommer nu Skolen for livet, en tegneserieberetning fra frontlinjen.

Simon Petersens nye graphic novel Skolen for livet er en kras satire over det danske uddannelsessystem, inspireret af forfatterens egne erfaringer.

Simon er nyudklækket lærer, men hutler sig igennem med tegneundervisning og tilfældige rengøringsjobs. Hårdt presset af Jobcentret begynder han at ‘søge bredt’ og lander et job som lærer på en ungdomsskole i København. Han og kæresten køber lejlighed på Amager, og Simon er klar til sin første undervisningsdag som fastansat.

Men FGU – forberedende grunduddannelse – viser sig at være et sted for specielle elever med visse udfordringer og lærerværelset en tidslomme, hvor der drikkes kaffe, pensum stadig er Det forsømte forår og der udveksles DVD-kopier af Zappa.

Dette er Simons første tegneserie siden den nådesløse generationssatire, Punk Life Crisis, der i 2021 fuldt fortjent vandt Claus Deleuran-Prisen som årets bedste danske tegneserie.

Skolen for livet er delvist inspireret af mit eget virke som lærer på en ungdomsskole gennem 6-7 år. På grund af finanskrisen var uddannelsen udhulet økonomisk, hvorfor der nu i høj grad kun var elever tilbage med sociale og psykiske udfordringer. For mange af dem var det uoverskueligt bare at få en normal døgnrytme, få sovet om natten og få organiseret deres skoletaske. Og at de overhovedet gik på skolen var måske bestemt af en sagsbehandler, fortæller Simon Petersen, der i dag er bosat i Esbjerg og arbejder på Den Internationale Skole i Guldager.

– I Skolen for livet er hovedpersonen Simon, der er mit alter ego, klemt i spændingsfeltet imellem to arketyper inden for lærerfaget: Den overvintrede krystal-flipper, Knirke, der er ét år fra pensionen og har det friske motto: “Mine elever får altid 21 chancer… og når de er brugt op, får de 21 til.” og den iltre Grethe, der ser skolen som en fabrik og eleverne som produkter. Som hun altid siger: “Eksamen er den flittiges festdag.”

Simon Petersen har udgivet ni graphic novels. Privatfoto.
Simon Petersen har udgivet ni graphic novels. Privatfoto.

 

Om Simon Petersen
– Født i 1978 i Herning og uddannet som engelsklærer.
– Debuterede med tegneserien »Necropolis« (sammen med Cav Bøgelund) i 2003.
– Har siden skrevet og/eller tegnet ni tegneserier, bl.a. På sporet af Kim Larsen i 2015 og den nådesløse generationssatire Punk Life Crisis i 2021.
– Helten og hovedpersonen i hans tegneserier er ofte ham selv.
– Modtog i 2021 Claus Deleuran-Prisen i kategorien Årets bedste danske tegneserie for Punk Life Crisis.
– Bosat i Esbjerg, hvor han arbejder som lærer på en Den Internationale Skole i Guldager.

Skolen for livet er er en kras satire over FGU-systemet og et indspark i den aktuelle debat om ungdomsuddannelserne, skriver forlaget Eudor om bogen. Pressefoto.
Skolen for livet er er en kras satire over FGU-systemet og et indspark i den aktuelle debat om ungdomsuddannelserne, skriver forlaget Eudor om bogen. Pressefoto.

 

Om tegneserien:
– 192 sider i farver, 170 x 240 mm, softcover.
– Arbejdet med tegneserien er støttet af Statens Kunstfond.
– Udsalgspris 249,00 kroner.
– Udkom i fredags, den 14. marts 2025 på forlaget Eudor.

Læs også:

På tur i kunstens verden - du kan nå det endnu

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Patruljevogn om aftenen
Nabo-opgør: Mand truede med knive – endte med anholdelse på toilet
Esbjerg - platformenes by. Foto: Johnny Tauman.
Nyd Esbjergs mobile skyline
Team Esbjerg i Champions League. Collage: Johnny Tauman.
Dramatisk CL-opgør: Team Esbjerg tabte med ét mål i rumænsk heksekedel
Andreas Søgaard på Årets Hold i Herreligaens grundspil. Collage: Johnny Tauman.
Andreas Søgaard på årets hold - igen
83 % af indbyggerne i vores region læser nyheder online. Genrefoto.
83 % i Region Syddanmark læser nyheder online
South of Sundays. Pressefoto.
Lokalt band rocker videre på Tobakken
Citizen på Esbjerg Fuzztival i 2019. Foto: Peter Langwithz Smith.
Festival overlever - flytter til nyt venue (igen!)
Nordtrad 2025. Pressefoto.
Jødeharpe, hyrdekald og Fanømusik: 130 folkemusikere samles i Esbjerg
Team Esbjerg i Champions League. Collage: Johnny Tauman.
Rumænere skal besejres for at nå endnu en Final 4
EfB-fans under kæmpe nedrullet tifo over udebaneafsnittet i Horsens. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Ærgerlig nedtur for EfB i målrig kamp i Horsens
Dan Jensen. Foto: Danmarks Ishockey Union.
Færdig: Dan Jensen stopper i Energy
Sune Iversen fra Ribe-Esbjerg HH på spring. Foto: Johnny Tauman.
Tre spillere stod bag 17 mål i sejr

Det sker i Esbjerg

blue-water-arena
EFB - HVIDOVRE IF
Henny Reistad, Team Esbjerg. Foto: Niels Husted.
TEAM ESBJERG - VIBORG HK
_DSC8312
EFB - AC Horsens

Anbefalet

Varebørsen i Skolegade havde lidt af hvert inden for dørene. Collage: EsbjergLiv.dk.
Frække blade hos Lille Lise
Vibeke Madsen, Jesper Larsen og Michael Madsen. Og butikshunden Frida. Foto: Fjodor Pedersen.
Hos Madsens Lopperi giver to plus en plus en hund fem
Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Når billedbrikkerne falder og falder på plads
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerstof
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!