MOBILVERSION

27. august 2025

Simon var på autografjagt i biffen

Simon fra Esbjerg har været fan af Mathilde Arcel og Nicolaj Kopernikus i næsten 20 år. Tirsdag satte han jagten ind efter autografer - bevæbnet med tusch og gamle dvd-film.

Simon fra Esbjerg har været fan af Mathilde Arcel og Nicolaj Kopernikus i næsten 20 år. Tirsdag satte han jagten ind efter autografer - bevæbnet med tusch og gamle dvd-film.

Simon fra Esbjerg har været fan af Mathilde Arcel og Nicolaj Kopernikus i næsten 20 år. Tirsdag satte han jagten ind efter autografer – bevæbnet med tusch og gamle dvd-film.

Den 25-årige Simon Henningsen gik uroligt frem og tilbage foran Nordisk Film-biografen i Broen Shopping, lige inden gallapremieren på filmen om Rejseholdet skulle gå i gang.

– Jeg håber simpelthen, at jeg kan få tre autografer af skuespillerne Alex Høgh Andersen, Mathilde Arcel og Nicolaj Kopernikus, fortalte Simon, der selv drømmer om at lave film.

Han forklarede, at han tilbage i 2007 som syvårig var kæmpefan af filmserien om Mille, hvor 12-årige Mathilde spillede med.

Sommerliv 2026

– Jeg har dvd’en og plastikomslaget med, lød det med en vis stolthed i stemmen.

Video/Foto: Johnny Tauman.

I sin taske havde Simon også en dvd med Nicolaj Kopernikus med titlen De fortabte sjæles ø fra 2007 – og endelig også en dvd med Alex Høgh Andersen.

De tre skuespillere gav sig rigtig god tid til at snakke med Simon, der fik sine ønskede autografer, en selfie samt nogle kram.

Det var derfor en glad ung mand med rød kasket, som forlod den røde løber og begav sig hjemad.

Sommerliv 2026

– Jeg ville gerne have været ind og se premieren, men desværre var alle billetter revet væk.

Men helt tomhændet hjem, kom den filminteresserede unge mand altså ikke.

LÆS OGSÅ: Gallapremiere med stjerneregn i Esbjerg

Der var rift om skuespillerne. Mange medier var mødt frem, heriblandt DRP4. Foto: Johnny Tauman.
Der var rift om skuespillerne. Mange medier var mødt frem, heriblandt DRP4. Foto: Johnny Tauman.
Begejstrede skuespillere delte beredvilligt autografer ud - også på Simon Henningsens medbragte dvd-film. Foto: Johnny Tauman.
Begejstrede skuespillere delte beredvilligt autografer ud – også på Simon Henningsens medbragte dvd-film. Foto: Johnny Tauman.
Del artiklen