MOBILVERSION
Skøjtebanen på Torvet forlænges: Kulden holder isen kørende i Esbjerg
Den aktuelle kulde betyder, at esbjergenserne endnu en gang kan snøre skøjterne og nyde vinterstemningen under åben himmel på Torvet.
Den aktuelle kulde betyder, at esbjergenserne endnu en gang kan snøre skøjterne og nyde vinterstemningen under åben himmel på Torvet.
Der er gode nyheder til byens skøjteglade borgere. Skøjtebanen på Torvet i Esbjerg får forlænget sæsonen og holder foreløbigt åbent frem til tirsdag. Efter planen skulle den lukke ned for sæsonen søndag, men sådan bliver det altså ikke.
Det oplyser Esbjerg City, som har fået meldingen fra Sport & Event Park Esbjerg, der står for driften af anlægget. Samtidig understreges det, at dagene ses an i forhold til vejrudsigten, og at der meldes ud, hvis planerne ændrer sig.
Forlængelsen vækker glæde i midtbyen, hvor skøjtebanen i vinterperioden er et populært samlingspunkt for både børn, unge og voksne.
– Vi glæder os rigtig meget over, at vi kan beholde skøjtebanen, nu hvor vejret er til det – tænk bare tilbage på de år, hvor det har været for varmt, lyder det fra Esbjerg City på Facebook.
Den aktuelle kulde betyder, at esbjergenserne endnu en gang kan snøre skøjterne og nyde vinterstemningen under åben himmel på Torvet.































