Det var en anden tid. En tid, hvor drenge fra Østerbyen legede tæt på jernbanen – og nogle gange lidt for tæt.

– Vores familier anede intet om, at vi sprang på de langsomt kørende godsvogne ved Vestergade og tog turen ind mod Remisen, fortæller Brian Toft Svendsen, der i dag er næstformand i Bramming Modelbaneklub.

Godstogene kom fra Bramming og var på vej mod Esbjerg Havn med rør og materiel til offshore-industrien. Når der skulle rangeres, gik det langsomt nok til, at de eventyrlystne drenge kunne hoppe på.

– Vi vidste godt, det var ulovligt, så vi sørgede også for at hoppe af igen i tide, siger han med et grin.

I 1980’erne voksede aktiviteten på Esbjerg Havn markant i takt med udviklingen af olie- og gasindustrien i Nordsøen. For drengene langs banen var de lange godstog en naturlig del af hverdagen – og en kilde til spænding.

Esbjerg i skala 1:87

Mange år senere er fascinationen af tog ikke forsvundet.

Da EsbjergLiv besøger Brian, ligger han på et rullebræt under modelbanen med loddekolben i hånden. Over ham breder et miniature-Esbjerg sig med spor, signaler, bygninger og tog i skala 1:87.

– Det er vigtigt at holde fast i håndværket og samtidig udvikle de tekniske løsninger. Vi leger jo med digitale tog, men der ligger mange timers arbejde bag, siger han.

Brian er i gang med at færdiggøre spor og sporskifter omkring Esbjerg Havn, så medlemmerne kan rangere godsvogne på klubbens køredage.

Han bygger selv de digitale dekodere, der styrer sporskifterne.

– En fabriksdekoder til fire sporskifter koster 500-600 kroner. Den løsning, jeg selv bygger, kan styre otte sporskifter, og materialerne koster omkring 150 kroner, fortæller han.

Banegården tager form

Arbejdet er nu rykket videre til Esbjerg Banegård og området omkring Nørrebrogade.

Den karakteristiske stationsbygning, tegnet af DSB’s berømte arkitekt Heinrich Wenck og opført mellem 1902 og 1904, er et af de centrale elementer i anlægget. Også de markante karrebygninger omkring Nørrebrogade skal genskabes ned til mindste detalje.

Her bliver der både 3D-printet, eksperimenteret med farver og arbejdet med patina, så bygningerne kommer til at ligne deres virkelige forbilleder.

Remisen lever videre

Et andet vigtigt pejlemærke på anlægget er Esbjerg Remise.

Ligesom i virkeligheden kan lokomotiverne drejes ind på deres pladser via en drejeskive.

– Af pladshensyn har vi reduceret antallet af porte, men ellers ligger vi meget tæt op ad de originale tegninger, fortæller Brian.

Modelbyggerne har blandt andet hentet inspiration i historiske fotos af remisen med de karakteristiske brune DSB MO-motorvogne.

Når banegården og remiseområdet er helt på plads, venter næste store projekt: JydskeVestkystens markante bygning på Banegårdspladsen.

Læs mere om modelklubben senere på ugen.