MOBILVERSION

3. juli 2026

Stor dagligvarehandel: Overtager butik i Esbjerg

Dagrofa køber aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Handlen får også lokal betydning, hvor koncernen nu styrker sin position på dagligvaremarkedet.

Dagrofa køber aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Handlen får også lokal betydning, hvor koncernen nu styrker sin position på dagligvaremarkedet.


Dagrofa har indgået en aftale om at overtage aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Med købet får dagligvarekoncernen ikke blot 16 lavprisbutikker, men styrker også sin position markant i Esbjerg-området, hvor Dagrofa i forvejen står bag en række dagligvarebutikker.

ABC Lavpris åbnede tidligere i år sin nye butik på Randersvej i Esbjerg efter flere års tilløb. Omtrent samtidig lukkede den mangeårige SPAR-butik på Bøndergårdsvej – lokalt kendt som Kurts Supermarked.

Dagrofa køber aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Aftalen er underskrevet af Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli samt Torben Tobiasen (tv) og Henning Tobiasen (th). Pressefoto.
Dagrofa køber aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Aftalen er underskrevet af Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli samt Torben Tobiasen (tv) og Henning Tobiasen (th). Pressefoto.

I forvejen driver Dagrofa fem dagligvarebutikker i Esbjerg: MENY i Hjerting, SPAR-butikkerne i Skolegade, Hjerting og Gjesing samt Min Købmand/Søstjernen i Fourfeldt. Hertil kommer Dagrofa Foodservice på Tarphagevej, der leverer til professionelle kunder, ligesom koncernen også står bag SPAR-butikken på Fanø.

Ifølge Dagrofa er ambitionen at udvikle ABC Lavpris fra en stærk regional kæde til en landsdækkende lavprissupermarkedskæde.

Syddansk Erhvervsakademi

Samtidig understreges det, at kunderne ikke vil mærke ændringer i hverdagen.

– ABC Lavpris fortsætter under sit nuværende navn, med samme ledelse, samme lokale forankring og samme fokus på købmandskab, oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse.

ABC Lavpris blev grundlagt i 1981 og har hovedsæde og centrallager i Tarm. Kæden driver i dag 16 butikker i Jylland og på Fyn med omkring 1.000 medarbejdere og en årlig omsætning på cirka 1,4 milliarder kroner.

Handlen afventer fortsat godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Voxeværket Esbjerg
Del artiklen