Rejseholdet-filmen, der er baseret på Esbjerg-forfatteren Jacob Jonias roman, får særlig forpremiere i Nordisk Film Biografen Broen.
Rejseholdet-filmen, der er baseret på Esbjerg-forfatteren Jacob Jonias roman, får særlig forpremiere i Nordisk Film Biografen Broen.
Se traileren: Rejseholdet-filmen, der er baseret på Esbjerg-forfatteren Jacob Jonias roman, får særlig forpremiere i Nordisk Film Biografen Broen.
Der venter publikum en helt særlig oplevelse, når biografen i Esbjerg slår dørene op til gallapremiere på thrilleren Rejseholdet – Det første mord den 27. august.
Med både stjernedrys, lokal kulisse og historisk spænding er rammerne sat for en aften ud over det sædvanlige.
Filmens hovedrolleindehaver Alex Høgh Andersen, veteranen Nicolaj Kopernikus og skuespiller Mathilde Arcel lægger alle vejen forbi til premieren, hvor de sammen med instruktør Christoffer Boe deltager i en eksklusiv Q&A i salen før filmen.
At noget af handlingen foregår i Esbjerg, er ikke helt tilfældigt. Filmen baserer sig nemlig på lokale Jacob Jonias anmelderroste kriminalroman “Den Yderste Grænse”
“Den Yderste Grænse” udkom i marts 2023 og er første bind i Jacob Jonias spændende, historiske serie om de autentiske personer i Politiets første omrejsende efterforskningsenhed, der blevet etableret i 1927. Andet bind, “Dansen om guldkalven”, udkom i år, og i 2025 følger tredje bind, “Troldmanden”.

En film for og fra Esbjerg
Gallapremieren finder sted i Esbjerg og kun her – og det er ikke tilfældigt. Rejseholdet – Det første mord har nemlig en stærk lokal forankring. Handlingen udspiller sig i Esbjergs gader, og meget af filmen er optaget i byen.
Filmen tager publikum med tilbage til 1927, hvor Rejseholdet står over for sin første mordsag. Den unge efterforsker Otto Himmelstrup leder et hold, som ankommer til Esbjerg for at opklare et uhyggeligt drab. Hurtigt viser sagen sig at være langt mere kompleks, fyldt med magtspil, hemmeligheder og uventede forbindelser.
Aftenens gæster kan se frem til en fuldendt gallaaften. Den røde løber bliver rullet ud foran biografen, og inden filmen bliver der budt på både velkomstdrink, en lille snack og noget sødt til ganen.
Billetter til gallapremieren, der finder sted den 27. august, koster 170 kroner og kan købes nu via Nordisk Film.
Den officielle premiere på filmen går den 4. september i hele landet.






















