Teaterfestival bringer masser af liv

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Har du også bemærket lidt mere summen og liv i gaden end ellers? Esbjerg er i disse dage vært for teaterfestivalen KLAP, der byder på masser af gratis forestillinger helt frem til søndag.

Allerede i sidste uge kunne kommunen fortælle, at der var blevet uddelt mere end 10.000 af de gratis billetter til de mange forestillinger, der i disse dage vises rundt i hele kommunen til glæde for både store og små.

Under festivalen bliver der spillet teater over hele kommunen i ugedagene 15.-18. april, mens festivalens forestillinger og aktiviteter rykker ind i Esbjerg by i weekenden 19.-21. april, hvor publikum kan lave deres helt egen teaterrute og let bevæge sig rundt mellem forestillingerne.

I ugens løb er der i alt 150 forskellige teaterstykker spillet af 100 professionelle trupper, og samlet løber det op i 600 teateroplevelser. Af samme grund er rigtigt mange gæster fra hele landet på besøg i Esbjerg i disse dage.

I dagtimerne får 16.000 børn og unge fornøjelsen af teater i deres dagtilbud eller skole, og eftermiddage og aftenener er der forestillinger rundt i kommunens byer.

Hele 1412 pomponer har kreative børn og voksne kreeret, så byen er blevet klædt på til teaterfest.
Hele 1.412 pomponer har kreative børn og voksne kreeret, så byen er blevet klædt på til teaterfest.

Verdens største af sin slags

KLAP – teaterfestival er faktisk verdens største af sin art, og der er da også noget for alle på festivalen – uanset smag, alder og temperament.

Alle tænkelige afkroge af kommunen er taget i brug, og der spilles både i teatersale, på gaden, i klasseværelser, i gymnastiksale og i idrætshaller til glæde for børn, unge og voksne.

Alle billetter til festivaloplevelserne er helt gratis, men kræver dog at man har hentet billetter via KLAP’s hjemmeside.

Det Kongelige Teater er også på besøg i denne uge.
Det Kongelige Teater er også på besøg i denne uge. Foto: Peter Langwithz Smith.

Det Kongelige Teater i container og bænke fra Belgien

Måske har du bemærket de to containere på Torvet fra Det Kongelige Teater? Det er teatrets mobile børneunivers Postyrium, som også er på besøg, og kan opleves helt gratis. Postyrium bringer magien fra Danmarks nationalscene til Esbjerg og giver kreativiteten og legen luft under vingerne. I de flotte magiske containere kan børn, deres forældre, skolelærere og pædagoger træde ind i en eventyrlig verden af teater, opera, ballet og musik.

I løbet af festivalen kan der også opleves andre ting i byrummet. Den belgiske kunstner Dieter Missiaen besøger Esbjerg med sin site-specifikke performance Bench Invasion. I denne pop-up performance-serie skabes der fællesskaber i centrum af byen, hvor lokale personer, hver med en bænk under armen, inviterer forbipasserende til at komme og sidde ved siden af sig. De stiller bænkene op, sætter sig, sænker tempoet, og de lytter og snakker med hinanden. Bench Invasion handler om det at forbinde mennesker, om tilstedeværelse og om det at fejre skønheden i de små, vigtige møder i hverdagen.

Måske har du også fået en snak med Bench Invasion fra Belgien? Foto: Peter Langwithz Smith.
Måske har du også fået en snak med Bench Invasion fra Belgien? Foto: Peter Langwithz Smith.

Også tid til faglighed

Festivalen er også et vigtigt mødested for professionelle teaterfolk fra både ind- og udland.

Derfor er der også et stort, fagligt program, hvor der diskuteres scenekunst for børn og unge på mange forskellige møder og på en stort anlagt heldagskonference med overskriften ”Scenekunst i skole & dagtilbud’ på Hovedbiblioteket.

På konferencen deltager både dem, der producerer kunsten, teatrene, og dem, der skal aftage kunsten, indkøbere fra bl.a. skoler og biblioteker.

– Festivalen er en mangfoldig størrelse, og det er vigtigt for os, at den både tilbyder en masse fantastiske og unikke teateroplevelser for esbjergenserne, men samtidig også fungerer som et værdifuldt samlingssted for den danske og internationale teaterbranche inden for netop dette område, forklarer festivaldirektør for KLAP-teaterfestivalen, Dorthe Skøtt Bébe fra Teatercentrum.

FAKTA: Esbjerg var også vært ved festivalen i 2022. Dengang gik den dog under navnet “Aprilfestivalen”. Det er Teatercentrum, der arrangerer den store årlige festival, der har eksisteret siden 1971, og hvert år rammer en ny by. Teatercentrum er Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge, og er en selvejende institution under Kulturministeriet.

Læs også:

Sædden Kirkes helt specielle kirkerum tiltrækker kendte musikere

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
Team Esbjergs Kathrine Heindahl delte ud af sine personlige erfaringer. Privatfoto.
Trænere blev klogere på menstruation: Esbjerg går forrest i vigtig debat
Team Esbjerg i moderat jubel efter sejren. Foto: Johnny Tauman.
Team Esbjerg vandt igen stort
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Henriette Eggen. Foto: John Vint.
Norsk landsholdsbobler klar til nyt job i Team Esbjerg
Børn træder ind i vikingernes verden på Museet Ribes Vikinger. I det nye oplevelsesunivers Riberødder kan man lege sig gennem livet i Danmarks ældste by. PR-foto: Museum Vest.
Millionstøtte til nyt vikingeunivers for børn i Ribe
Mogens Christensen. Foto. SDMK.
70 år og stadig nysgerrig – Michala Petri & Co. fejrer nestor i Esbjerg
Jørgen Riis Jepsen. Foto: Johnny Tauman.
Overlægen og slagbassen
Fra de nye værelser i Kaktustårnet kan gæsterne se ud over byens skyline og havn. PR-foto.
A Place To Hotel har udvidet med 97 nye værelser
Der blev kæmpet om hver eneste bold i RIbe Fritidscenter. Foto: Marc Andersen.
Ribe-Esbjerg HH kørte Grindsted over i sikker sejr
Bogfernisering på Vitaskolen. Foto: Esbjerg Kommune.
Nye bøger – valgt af eleverne selv – skal give læselyst i Esbjergs folkeskoler
Verdens bedste Henny forsøger med et loop fra distancen
Bundholdet er vågnet – Team Esbjerg går ind til CL-opgør med respekt og selvtillid

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
_DSC2807
EfB - Kolding IF

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!