MOBILVERSION

23. april 2026

To nye navne klar til Grøn i Esbjerg: Føjer ekstra power til udsolgt fest

Grøn er for længst udsolgt – men nu er der nyt til de heldige med billet. Mumle og HUGORM er klar til sommerens stop i Esbjerg.

Grøn er for længst udsolgt – men nu er der nyt til de heldige med billet. Mumle og HUGORM er klar til sommerens stop i Esbjerg.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Der er godt nyt til alle, der har sikret sig billet til Grøn i Esbjerg til sommer.

Arrangørerne bag turnéen – Tuborg og Muskelsvindfonden – har netop offentliggjort yderligere to navne til årets plakat: Mumle og HUGORM.

Dermed er seks ud af otte artister nu afsløret til den i forvejen totalt udsolgte turné, der rammer Esbjerg som en del af sommerens karavane.

Debut og comeback

For Mumle bliver det debut på Grøn – og det markerer endnu en milepæl i en karriere, der for alvor tog fart i 2025 med hittet “Hele Vejen” sammen med Omar.

– Grøn er en kæmpe milepæl for mig. Jeg har aldrig været gæst og har haft seriøs FOMO, når jeg har set det på sociale medier, fortæller hun.

Bag kunstnernavnet gemmer sig Julia Kathrine Hansen, der på få år er gået fra drømmen om en karriere som berider til at stå på nogle af landets største scener.

Samtidig vender HUGORM tilbage til Grøn efter deres debut i 2024 – og siden er det kun gået én vej: op.

Bandet med Simon Kvamm i front har markeret sig med både store hits og udsolgte koncerter – senest i Royal Arena.

Deres melding før sommerens turné er, som man kender dem:

– VI HEDDER HUGORM OG VI NEDLÆGGER GRØN.

Udsolgt – men stadig håb

Grøn 2026 er allerede udsolgt i alle otte byer – inklusive Esbjerg.

Men håbet er ikke helt ude: Der kan stadig dukke billetter op via officiel videresalg, som man kan læse mere om på Grøns hjemmeside.

Indtil videre kan publikum i hvert fald glæde sig til en sommerdag med både nye stjerneskud og etablerede navne, når Grøn igen rammer byen med fællesskab, fadøl og fællessang

Del artiklen