MOBILVERSION

16. februar 2026

Tobakken og Musikhuset Esbjerg justerer ind efter kritik

Efter debat og utilfredshed justerer Tobakken og Musikhuset nu en omdiskuteret ordning. Flere ændringer skal forbedre oplevelsen for gæsterne.

Efter debat og utilfredshed justerer Tobakken og Musikhuset nu en omdiskuteret ordning. Flere ændringer skal forbedre oplevelsen for gæsterne.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Der er blevet lyttet – og der er blevet handlet.

Efter halvanden måned med obligatorisk garderobe og en pris på 30 kroner pr. gæst ændrer Tobakken og Musikhuset Esbjerg nu ordningen. Det sker efter meldinger om kø, irritation og dårlige oplevelser.

– Vi ramte ikke rigtigt i første omgang, og det har givet dårlige oplevelser både for gæster og personale. Det beklager vi, lyder det fra de to kulturhuse.

Tre konkrete ændringer

De nye tiltag betyder:

👉 Gebyret sættes ned fra 30 til 10 kroner
👉 Garderoben betales sammen med billetten – ingen betaling ved skranken og dermed mindre kø
👉 Garanteret plads til overtøj i den bemandede garderobe

Formålet er at skabe en mere smidig ankomst og undgå de flaskehalse, som især opstod ved større arrangementer.

Baggrunden: Sikkerhed og afvikling

Da ordningen blev indført 1. januar, forklarede direktør Torben Seldrup til EsbjergLiv.dk, at den obligatoriske garderobe primært handlede om sikkerhed og publikumsoplevelse.

Særligt ved forestillinger i Musikhuset og større koncerter i Store Sal og Lille Sal på Tobakken pegede ledelsen på udfordringer med jakker og tasker på sæder og gulve – både i forhold til udsyn, komfort og en eventuel hurtig evakuering.

Sommerliv 2026

Samtidig blev det understreget, at garderobeindtægten blandt andet går til aflønnet personale.

En kursændring

Nu erkender ledelsen, at implementeringen ikke fungerede optimalt.

Med den markante prisnedsættelse og en ny betalingsmodel forsøger man at fjerne det, der især skabte utilfredshed: betalingen ved selve garderoben og de lange køer.

– Tak for jeres tålmodighed. Vi glæder os til at byde jer velkommen under de nye rammer, lyder det i meldingen.

Del artiklen