Trofast samarbejdspartner: Tv-serie sled ikke på Johnny Madsen

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Et Johnny Madsen-museum kan være undervejs. Kunstner Hans Krull foreslår samtidig, at Esbjerg Kunstmuseum slår til og udstiller Madsens værker.

Direkte adspurgt om man ”kan forestille sig, at der bliver lavet et Johnny Madsen-museum?”, svarer Jeanett Exner, som var art manager for den afdøde rockpoet:

– Det er slet ikke udelukket!

– Jeg er for tiden i gang med at sortere i guldplader, instrumenter, noter, sko, briller, cigaretter, pensler osv. Lige nu skal jeg have det hele sendt på lager, for at jeg kan få det bedre. Det har været hårdt med opmærksomheden efter Johnnys død, siger Jeanett Exner og uddyber:

– Det her med at få stukket en mikrofon op foran ansigtet og blive spurgt: ”Hvordan har du det, Jeanett? Hvad har du tænkt dig med galleriet?, fortæller hun.

Nej for Fanø!

Den kreative direktør og booker på Realen på Fanø forholder sig også til påstanden om – og kritikken af – at det sled på Johnny Madsen at være med i tv-føljetonen ”Ja for Fanø!”

Det har slidt på hende at være med i "Ja for Fanø!", fortæller Jeanett Exner. Foto. TV 2.
Det har slidt på hende at være med i “Ja for Fanø!”, fortæller Jeanett Exner. Foto. TV 2.

– Det gjorde det ikke. Men det sled noget på mig. Johnny var faktisk i sin tid drivkraften bag, at serien skulle blive til noget. Grundidéen var, at programmet skulle skildre en excentrisk dame – mig – og kulturlivet i provinsen. Johnny havde ikke hovedrollen, og det passede ham godt. Optagelserne med os blev ofte sjove, så det fyldte noget. Det blev faktisk til otte år med tv. Lige nu vises en ny sæson, og i alt er der lavet 56 programmer. Det endte lidt som en ”fjernsynsfamilie” – også for Johnny. Han var, som han var. Der var ikke noget forstillet i programmerne, og de blev til meget uplanlagt, beretter Jeanett Exner.

Ingen “lokale forpligtelser”!

Kunstner Hans Krull, som ind imellem malede sammen med Madsen, synes også, at det er oplagt med museums-opbakning til den vestjyske rock- og maler-legende:

– Jeg vil foreslå, at Esbjerg Kunstmuseum laver en Johnny Madsen-udstilling. Museet har god smag, og det er respekteret, siger Hans Krull.

Den opfordring blev ekspederet videre til direktør Inge Merete Kjeldgaard fra det vestjyske kunstmuseum, og hun svarer, at det ikke bliver ”inden for overskuelig fremtid”:

Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Museumsinspektør Inge Merete Kjeldgaard har ingen planer om at udstille Johnny Madsen på Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Fjodor Pedersen.

– Vi har langtrækkende udstillingsplaner, ligesom de fleste museer har. Så der er planer langt ud i fremtiden for vores særudstillings-områder. Samtidig har vi ingen særlige lokale forpligtelser, og som et statsanerkendt museum skal vi inden for alt, hvad vi laver, leve op til mange og høje kvalitetskrav. Esbjerg Kunstmuseum er et museum for international samtidskunst, og det betyder, at vores horisont er vid. Og som de fleste har vi også nogle områder inden for billedkunst, vi særligt fokuserer på, for eksempel kunst, der er blevet til i krydsfeltet mellem naturvidenskab og billedkunst. Set i det perspektiv falder en udstilling med Johnny Madsens værker udenfor, lyder det fra direktør Inge Merete Kjeldgaard.

Hit i Hygum

Men Johnny Madsens værker ER faktisk udstillet på museer enkelte gange.

Han var kendt som en oppositionsrøst fra yderste klitrække: En repræsentant for den ofte glemte provins, og den bramfri sanger leverede vittig satire over hovedstads-dominans og københavneri. Så det er ganske passende, at det lille Hygum Kunstmuseum – langt ude på landet og tæt på hans hjemby Thyborøn – har valgt at udstille Madsen-værker.

Ifølge Jeanett Exner var den humoristiske Johnny Madsen heller ikke i nærheden af at blive indebrændt eller bitter over, at han i sin levetid ikke blev bredt hyldet af lærde kunstkendere.

Ikke råd til egne værker

– Det interessante er, at Johnny viste tolerance overfor dem, der kritiserede hans malerier. Det var en side af ham, jeg holdt meget af. Med tiden blev det jo også mere og mere accepteret, at en kunstner godt må tjene penge, siger Jeanett Exner og beskriver en hverdag, som den kunne tage sig ud i ”Madsens Galleri” på Fanø:

– Johnny havde ikke noget imod at hilse på kunder. Men han var ikke meget for at tale specifikt om sine værker. Hans billeder havde ingen titler. Siger man ”sommernat”, så opfinder alle deres egne associationer. Han ville sætte betragteren fri. Så når han blev spurgt til motiverne, bemærkede han for eksempel:

– Jamen det har jeg slet ikke kompetence til at svare på. I skal tale med Jeanett. Og jeg har heller ikke råd til at købe mine egne malerier. Men vil I ha’ et glas vin?

Gratis lyt til “Særlingen”

Temaet med fem artikler om Johnny Madsen og maleriet er skrevet af freelancejournalist og forfatter Anders Houmøller Thomsen, som er født og opvokset i Esbjerg. Han er nu bosiddende i Hundested i Nordsjælland.

Han har udgivet ni bøger, heriblandt bestseller-biografien ”Særling fra verdens ende” om Johnny Madsen.

Andre populære udgivelser bl.a.: ”Spørge Jørgen. Jørgen Leth svarer på alt” (1 og 2), ”Jeg tog en anden vej – 25 år uden alkohol” (om skuespiller Allan Olsen) og ”En som Bjarne Reuter” (i samarbejde med Helle Retbøll Carl).

Lyt gratis til Johnny Madsen-biografien “Særling fra verdens ende” HER. (Vælg lokalt bibliotek – og lån lydbogen under ”udgaver”). Også på Mofibo HER.

Du kan læse femte og sidste afsnit af denne artikelserie en de kommende dage.

Læs også:

Rejsen begynder i Esbjerg: Fantasyfestival 2026 træder ind i heltenes verden

Anders Houmøller Thomsen er født og opvokset i Esbjerg. Han er nu bosiddende i Hundested i Nordsjælland. Han har udgivet ni bøger, heriblandt bestseller-biografien ”Særling fra verdens ende” om Johnny Madsen. Andre populære udgivelser bl.a.: ”Spørge Jørgen. Jørgen Leth svarer på alt” (1 og 2), ”Jeg tog en anden vej – 25 år uden alkohol” (om skuespiller Allan Olsen) og ”En som Bjarne Reuter” (i samarbejde med Helle Retbøll Carl).

Dagens top-3

Benjamins trøje kunne ikke holde til rivet. Ribe-Esbjerg
Uha! Nyt nederlag fastholder Ribe-Esbjerg i bunden
Morten Jørgensen var stærk fra fløjen. Foto: Johnny Tauman.
Ribe-Esbjerg HH siger farvel til Morten Jørgensen
Spar på Bøndergårdsvej lukker. Privatfoto.
Efter mere end 50 år: Supermarked må dreje nøglen
Arkivfoto: Danmarks Ishockey Union.
Tilbage på sporet med arbejdssejr over Rødovre
Kenneth Kirkeby (tv) og Kristian Flodgaard Bach sammen med deres efterhånden berømte skoledetektiv. Privatfoto.
Lokale serieskabere vinder Orlaprisen: Sam Francisco hyldet af børnene selv
Marie Lahn Adamsen med to af værkerne fra den kommende kunstsalon. Det store billede er af Susy Grundahl, mens det mindre værk er skabt af Siri Gindesgaard. Privatfoto.
Marie Lahn åbner kunstsalon: Modebutik går nye kreative veje
Ribe i juledragt, fotograferet af Poul Anker Nielsen i 2004. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
En tidlig julegave fra arkivet: 20.000 historiske Esbjerg-fotos bliver nu tilgængelige
Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage til Danmark i 2026. PR-foto.
Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage – Esbjerg får én af to eksklusive koncerter
Agtertrawleren Phoenix er mere end 40 år
Invitationen fra rælingen – et besøg ombord på en færøsk trawler i Esbjerg
Vigtig kamp mod TMS - Haagens gamle klub
To livsvigtige point på spil – kan REHH stå distancen trods VM-finale?
Eleverne skifter hurtigt mellem rekvisitter og karakterer – et centralt element i årets elevrevy.
Kulturklasserne fra Rørkjær leverer sprudlende revy: “Stressende – men på den hyggelige måde”
24-årige Fraser Bowes fra Australien. Pressefoto.
Esbjerg Vikings henter australsk talent til 2026-sæsonen

Det sker i Esbjerg

PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
_DSC2807
EfB - Kolding IF
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!