MOBILVERSION

26. oktober 2025

Ung esbjergenser vinder danmarksmesterskabet i skateboarding

Lørdag kunne 18-årige Maria Nielsen fra Esbjerg lade sig hylde som danmarksmester i streetskateboarding.

Lørdag kunne 18-årige Maria Nielsen fra Esbjerg lade sig hylde som danmarksmester i streetskateboarding.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Lørdag kunne 18-årige Maria Nielsen fra Esbjerg lade sig hylde som danmarksmester i streetskateboarding.

Mesterskabet blev afholdt på Terminalen i Herning og samlede selvsagt nogle af landets bedste skatere.

Maria har de seneste år udviklet sit talent markant – ikke mindst gennem Esbjerg Skateforenings tirsdagssesh på Streetmekka, hvor hun har imponeret mange med sin evne til hurtigt at lære nye tricks.

Flere i foreningen så allerede sidste år hendes potentiale til at vinde medaljer og opfordrede hende til at stille op.

– Maria er et godt eksempel på, hvor langt man kan nå med vedholdenhed og glæde ved sporten, lyder det fra Esbjerg Skateforening, som nu planlægger en lille fejring for hende.

Til daglig går Maria i 2.g på Esbjerg Gymnasium og arbejder desuden selv på GAME Streetmekka, hvor hun fungerer som rollemodel og instruktør for børn og unge – blandt andet gennem Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov.

Maria foran Esbjerg Rådhus i forbindelse med et fotoshoot til fotoudstillingen og -konkurrencen Skudt i Esbjerg (september 2025). Foto Kim Pedersen
Maria foran Esbjerg Rådhus i forbindelse med et fotoshoot til fotoudstillingen og -konkurrencen Skudt i Esbjerg (september 2025). Foto Kim Pedersen.

Maria er også en del af fotoudstillingen “Skudt i Esbjerg”, som netop har været vist på Esbjerg Rådhus. Udstillingen viser 50 skateboardbilleder, og Maria optræder på hele fire af dem.

Fra mandag den 27. oktober kan udstillingen ses på Bean Machine i Kronprinsensgade, før den senere flytter til Bramming Bibliotek, Esbjerg Bibliotek og Esbjerg Bryghus.

For at fejre byens nye danmarksmester inviterer Esbjerg Skateforening til en uformel reception tirsdag den 28. oktober kl. 19–20GAME Streetmekka. Her får Maria overrakt en ekstra præmie, og fotograferne bag udstillingen “Skudt i Esbjerg” er inviteret til at forevige øjeblikket.

📍 GAME Streetmekka, Esbjerg – tirsdag 28. oktober kl. 19.00–20.00

Maria deltog i skateboardkonkurrencen i forbindelse med Spyt og Sprøjt den 2. aug. 2025 på Tobakken. Foto Jonas Lynge Sejerup.
Maria deltog i skateboardkonkurrencen i forbindelse med Spyt & Sprøjt den 2. august 2025 på
Tobakken. Foto Jonas Lynge Sejerup.
Maria er en skater, der med sin rolige stil kan få svære tricks til at se lette ud. Her udfører hun en grind i Danmarksgade forbindelse med Esbjerg Skateforenings event ”The search for BomBom” lørdag den 27. september 2025. Foto Jmkfoto.
Maria er en skater, der med sin rolige stil kan få svære tricks til at se lette ud. Her udfører hun en grind i Danmarksgade forbindelse med Esbjerg Skateforenings event ”The search for BomBom” lørdag den 27. september 2025. Foto Jmkfoto.
Del artiklen