Var Maler-Madsen underkendt eller anerkendt?

– Kunst er det, der rører folks hjerter, og Johnnys musik og maleri har den virkning på mange, siger Hans Krull, som har hyldet Johnny Madsen med et gavlmaleri. 

Priserne for Johnny Madsens malerier er mangedoblet i de seneste år – ikke mindst efter hans død.

Peter Beck, som er vurderingschef hos Bruun Rasmussen, svarer på et oplagt spørgsmål: Handler det om manden eller maleriet?

– En stor del handler om personen. Havde en ukendt lavet det samme, havde det næppe opnået så stor popularitet. Madsen var en karakter af en anden verden, og alt det køber man jo en lille andel i, når man investerer i hans malerier. Han var også dygtig til at promovere musik og billeder.

Var han underkendt eller anerkendt?

– Få smagsdommere eller kritikere var ude efter ham. Det fik man heller ikke noget ud af alligevel. Johnny Madsen var nok ret ligeglad. Han var mest folkelig anerkendt. Men han blev – uden sammenligning i øvrigt – aldrig ”en ny Asger Jorn”. Variationen i Madsens malerier var ikke så stor. Han arbejdede meget ud fra de samme skabeloner. Det er der mange kunstnere, der gør, og det er der ikke noget galt i. Men jeg forestiller mig ikke, at hans billeder vil kunne ses på Statens Museum for Kunst om 20 år, spår Peter Beck fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Det kan ikke passe!

Selv udtrykte Johnny Madsen ydmyghed i forhold til et stort kunstner-forbillede.

I en kampagnevideo udbryder han:

– Dengang et af mine billeder på auktion blev solgt til mere end Jens Søndergaards billeder, der havde jeg det dårligt! Det kan ikke passe, at mine billeder skal være dyrere end Jens Søndergaards, lød det fra den berømte vestkyst-særling.

Johnny Madsen var kritisk overfor, at begrebet ”kunst” blev brugt i flæng, som i ”madkunst”. Men han var ærekær omkring sit maleri og accepterede ikke præmissen om, at det var rockstjerne-signaturen, der solgte værkerne.

– Det handler i bund og grund om billedet. Helt ærligt så tror jeg ikke, folk gider have noget hængende, som de ikke kan lide, bare fordi der står Johnny Madsen på, sagde han i et interview til Dagbladenes Bureau i 2006.

Helt sin egen

Hans Oldau Krull var i maj i år med til at hylde sin afdøde ven og kunstnerkollega med et stort gavlmaleri i Esbjerg.

– Johnny og jeg var enige om, at kunsten skal ud til folket. Og det kommer den jo med et gavlmaleri. Kunst er det, der rører folks hjerter, og Johnnys musik og maleri har den virkning på mange. Så det er dejligt, at sønnen Rasmus nu bærer faklen videre, siger Hans Krull med vink til Rasmus Madsen, der for tiden med stor succes turnerer med fars sange.

– Som maler kan man blive blåstemplet af parnasset – af de akademiske kunsthistorikere – som mener at vide, hvad der er kunst, og hvad der ikke er, siger Hans Krull og tilføjer:

– De har magten, og de bestemmer, hvad der er godt og skidt. Men i Johnnys tilfælde er det folket, der taler. Han var en folkelig kunstner både som musiker og billedkunstner. Han lavede noget, som rigtig mange kunne li’. Og Johnny gjorde, hvad der passede ham. Det beundrer jeg ham for, siger Hans Krull.

Kunst iført solbriller

Han vil nødig give et klart bud på, om Johnny Madsen lavede ”stor kunst”.

– Det var det for nogle. Ikke for andre. Det er jo heller ikke alle Picassos billeder, der er lige gode. Det samme gælder selvfølgelig for mine egne og for Johnnys.

– Forenklet sagt lavede han ét maleri. En rød baggrund og foran figurer – ofte med solbriller på. Jamen det er også svært at male øjne (griner). Johnny kørte meget ud af en bestemt linje. Det er som med Richard Mortensen. Har du set et af hans billeder, har du i princippet set dem alle. Men de er alligevel forskellige, siger Hans Krull, som gerne tilslutter sig, at Johnny Madsen måske i virkeligheden skabte sit største værk som livskunstner.

– Det er et ideal at være livskunstner. Livet er jo en gave. Johnny var tro mod sig selv. Intet var påtaget. Han var, som han var, og vi kan godt li’ mennesker, der tør være sig selv. Det gjorde nok også Johnny spændende for dem, der opfører sig pænt og nemt bliver krænket, siger Hans Krull.

Indtog Borgen

Johnny Madsen stødte i 2012 på kunstelitens modstand, da han skulle levere billeder til magtens centrum: Christiansborg i København. Liberal Alliance ønskede sig Madsen-billeder, men Folketingets Rådgivende Kunstudvalg nægtede at finansiere dem.

– Johnny måtte høre for, at han ikke var statsstøttet, siger Jeanett Exner, som var loyal art manager for Madsen:

Hun fortsætter:

– Han kunne jo klare sig selv, og det trak altså ned. Eliten anså ikke hans kunst for at være fin nok, og så valgte Liberal Alliance at betale for værkerne. Jeg arrangerede en kæmpe fernisering, som virkelig vakte opsigt og sikrede Johnny en masse omtale, fortæller Jeanett Exner.

Hun giver et godt argument for, hvorfor Madsen har bevist sit værd som maler.

– Da der opstod en del interesse for hans malerier omkring 2000, var han noget usikker på, om det kun skyldtes hans rockstjerne-person. Men i udlandet var han jo ukendt, og derfor var han meget stolt over, at det udelukkende var hans malerier, der sikrede ham udstillinger i London, New York, Italien og Frankrig. Johnny vakte selvfølgelig opsigt. Han var jo klædt, som han plejede, og vi mødte ambassadører, forretningsforbindelser og kendte. Så jeg klarede en del af det officielle, og så smuttede Johnny ud ad bagdøren. Vi bakkede hinanden godt op, og vi har haft det utrolig sjovt, siger Jeanett Exner.

Disciplin og druk

Hun blev uhyre fortrolig med samarbejdspartnerens maleteknik.

– Der er intensitet og nærvær i billederne, og de er meget gennemarbejdede. Det er en skrøne, at han var fuld, når han malede. Han skulle helst bruge alle sine sanser. Han stod tidligt op og malede. Bagefter kunne han så hygge sig fra kl. 11 om formiddagen.

– Sådan var det stort set i de over 20 år, jeg samarbejdede med ham. Johnny var ret disciplineret og struktureret. Men det var selvfølgelig også en fordel for ham, at han havde en hurtig streg. Han spartlede og brugte sine egne teknikker, og der var temperament og hurtighed i hans strøg.

– Han var meget kunstinteresseret, og han slæbte mig rundt på en stribe museer. Han lærte mig virkelig at betragte og opleve et maleri, og han havde læst en masse om kunst. Johnny havde stor viden, men det underspillede han lidt, siger Jeanett Exner.

Mytisk mystik

Madsens ofte slørede og udflydende figurer kan virke gådefulde – nærmest mytiske – og hun giver følgende bud på fortolkning.

– Nogle er karakterfaste, andre mere abstrakte. Johnnys figurer var diffuse og ikke entydige, fordi de rummer alle de forandringer, vi gennemlever i løbet af en dag. Både når det gælder humør, energi og selvtillid. Se nøje på malerierne, så kan man fornemme en energi og en rytme. Derfor kunne det også ind imellem være svært for ham at blive færdig. Det hændte, at malerierne stod i flere måneder, før han lavede de sidste strøg og satte signatur på, fortæller Jeanett Exner om billederne, der ofte blev udført i akrylmaling.

Vandpytter og neonlys

Johnny Madsen gav selv et bud på essensen af sin malerkunst i to typisk underholdende citater. Af dem fremgår det, at han ville indfange et intenst nærvær i nuet – og forene det med en anarkistisk og rock’n’roll’et tilgang til både musik og maleri.

– Monet opdagede verden fra sin have. Man behøver ikke stå på Den Kinesiske Mur for at opleve noget. Jeg elsker at se en dreng, der står i et par gummistøvler og sjasker i en vandpyt. Herfra går hans verden, og det er hele verden. Det er det, det drejer sig om. Verden er der, hvor du selv er. (JP, 2017)

– Nogle taler om Skagenslys, men det kan jeg ikke bruge til en skid. Neonlys, det er fedt!

(Tilskrevet Madsen i mange citat-samlinger. Oprindelse ukendt).

Gratis lyt til “Særlingen”

Temaet med fem artikler om Johnny Madsen og maleriet er skrevet af freelancejournalist og forfatter Anders Houmøller Thomsen, som er født og opvokset i Esbjerg. Han er nu bosiddende i Hundested i Nordsjælland.

Han har udgivet ni bøger, heriblandt bestseller-biografien ”Særling fra verdens ende” om Johnny Madsen.

Andre populære udgivelser bl.a.: ”Spørge Jørgen. Jørgen Leth svarer på alt” (1 og 2), ”Jeg tog en anden vej – 25 år uden alkohol” (om skuespiller Allan Olsen) og ”En som Bjarne Reuter” (i samarbejde med Helle Retbøll Carl).

Lyt gratis til Johnny Madsen-biografien “Særling fra verdens ende” HER. (Vælg lokalt bibliotek – og lån lydbogen under ”udgaver”). Også på Mofibo HER.

Dette var sidste afsnit af artikelserien om Johnny Madsens kunst.