Verdensmål skal hyldes – og du kan indstille kandidater

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

I uge 17 markeres Verdensmålsdagen hos Daghøjskolen Sydvestjylland og Frivillighuset Vindrosen, hvor man nu har indstiftet en pris – som forhåbentligt kan være med til at sætte endnu større lokalt fokus på de vigtige verdensmål.

Måske du ikke tænker over det i din hverdag, men måske går du faktisk og gør noget, som understøtter FN’s verdensmål. Måske andre får øje på det og indstiller dig til en helt ny, ærefuld pris.

Det håber, Maja Theresia Jensen, der er fællesskabsvejleder hos Frivillighuset Vindrosen, og en af initiativtagerne til den nye Verdensmålspris, der for første gang vil blive uddelt i forbindelse med afholdelsen af Verdensmålsdagen den 25. april.

– Vi fik idéen, da vi sidste år til Verdensmålsdagen fik besøg af Carsten Mathiesen, der er medlem af Danmarks Naturfredningsforening, og tager rundt og sætter messingskilte på gamle træer, da han mener, at for mange gamle træer bare bliver fældet helt uden omtanke, husker Maja Theresia Jensen og peger på, at sådan en gerning kunne være oplagt at hylde og fejre.

Men det kan også være mange andre ting. Som hende, der samler metalklips ind fra øl- og sodavandsdåser og sender dem til genbrug, hvor de indgår i produktionen af proteser til folk i tredjeverdenslande. For eksempel.

– Genbrug, at undgå madspild, tøjbyttedage, repair-caféer … alt sådan noget, som understøtter det konkrete mål, vi fokuserer på, siger Maja Theresia Jensen og understreger, at det kun er foreninger og enkeltpersoner, der kan indstilles. Ikke firmaer.

– Folk, der gør noget af egen drift, som de ikke er blevet pålagt på grund af love og regler – eller fordi det ser godt ud i CSR-politikken. Det er den slags, vi er på udkig efter, siger hun.

– Det er nemlig vigtigt, at bevidstheden omkring bæredygtighed forplanter sig i den enkelte, og det vil vi gerne sætte fokus på ved at få frembragt nogle gode eksempler gennem vores prisuddeling, siger Maja Jensen, der selv har spist plantebaseret mad siden hun var i 20 år – siden hun var 14.

Statuetten til vinderen af Verdensmålsprisen bliver naturligvis lavet af genbrugsmaterialer. Det er bæredygtigt, og det forstår de sig på hos Korn180. Det er i deres kreative værksted, at statuetten bliver lavet. På billedet ses Maja Theresia Jensen (tv) fra Vindrosen og Ditte Nørup, Korn180, med nogle af de remedier, som skal bruges.
Statuetten til vinderen af Verdensmålsprisen bliver naturligvis lavet af genbrugsmaterialer. Det er bæredygtigt, og det forstår de sig på hos Korn180. Det er i deres kreative værksted, at statuetten bliver lavet. På billedet ses Maja Theresia Jensen (tv) fra Vindrosen og Ditte Nørup, Korn180, med nogle af de remedier, som skal bruges.

 

– Og jeg kan jo generelt se, at vi inspirerer hinanden med den slags vaner, og at det sætter tanker i gang hos de mennesker, jeg omgås. Så for at få de store firmaer med og få overforbruget bragt ned, skal det komme nedefra; fra en ændret efterspørgsel fra os som forbrugere, siger hun.

– Derfor giver det mening at sætte fokus på os selv, selvom vi som individer måske ikke er i stand til at ændre vores adfærd radikalt og mit eller dit lille bidrag måske ikke ændrer noget i det store billede. Men det er mindsettet og mentaliteten, der er vigtig, så kommer handlingen og forandringen sidenhen.

Det er særligt Verdensmål nummer 12, der er i fokus. Den lyder på “Ansvarligt forbrug og produktion”. Og dette er også stikordet i forhold til det trofæ, vinderen vil blive overdraget som et synligt bevis på hyldesten. Statuetten produceres nemlig af genbrugsmaterialer og er lagt i hænderne på de kreative hoveder hos Korn180 i Torvegade.

Her har man i den grad fokus på verdensmålene, herunder genbrug og bæredygtighed, hver eneste dag. Udover værkstedet, hvor der up-cycles og repareres, driver man også en genbrugsbutik med spændende loppefund og tøj.

Fakta: Indtil videre har Maja Theresisa Jensen & Co. fået fem indstillinger ind, men glæder sig til at modtage endnu flere oplagte kandidater.

Man kan til og med den 9. april indstille kandidater via linket HER. Vinderen findes af et dommerpanel bestående af Lene Friis Møller fra Verdensmålshuset Genin, Cecilia Lauridsen fra Esbjerg Hovedbibliotek, Maja Theresia Jensen fra Frivillighuset Vindrosen og Helge Beck fra Daghøjskolen Sydvestjylland, der er medarrangør.

Vindrosen og Daghøjskolen Sydvestjylland deler adresse i Exnersgade 4.

Arrangementet er en del af bibliotekerne og borgernes Verdensmålsuge og afholdes på Frivillighuset Vindrosen, Exnersgade 4, 6700 Esbjerg, klokken 10.00-12.00 fredag den 25. april.

Alle er velkomne til at deltage. På dagen vil der være prisoverrækkelse, oplæg fra de nominerede og en konkurrence – alt sammen krydret med en gratis brunch baseret på overskudsmad fra Fødevarebanken.

Hvad er FN’s Verdensmål?
FN’s Verdensmål, også kaldet Verdensmålene for bæredygtig udvikling, er en samling af 17 globale mål, som blev vedtaget af FN’s medlemslande i 2015. De har til formål at afskaffe fattigdom, reducere ulighed og bekæmpe klimaforandringer inden 2030.

Alle lande og virksomheder opfordres til at bidrage, og borgere kan også gøre en forskel gennem hverdagsvalg og aktivt engagement. Også i Esbjerg!

Årets program til Verdensmålsdagen.
Årets program til Verdensmålsdagen.

Læs også:

Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Esbjerg Museum. Foto Museum Vest.
Nyt årskort åbner dørene til fem museer i Esbjerg og Ribe
Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Inden fredagen kulminerer et festfyrværkeri, spiller Queen Machine til The Tall Ships Races.
Musikprogrammet til Tall Ships Race afsløret
REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
De fire på kontoret i Esbjerg. Tre psykologer og en administrativ medarbejder. Privatfoto.
Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på
Nye redningsbrætter kan redde liv ved vestkysten – også i Esbjerg. PR-foto.
Nye redningsbrætter kan redde liv ved vestkysten – også i Esbjerg
Team Rynkeby Vestjylland
Gule trøjer på Torvet: Team Rynkeby starter i Esbjerg lørdag
Klar til afgang fra Stenhuggervej. Foto: Fjodor Pedersen.
På cykel gennem natur og fællesskab: Her er en kunde ikke bare et nummer i rækken
Esbjerg Streetfood Festival 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Folketingets Kulturudvalg overnatter på Fanø – håb om medvind til UNESCO-anerkendelse
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket
Gadens Burger. Foto: Line Tausen.
Pattegris, pizza og tacos: Suset er også en gastro-festival

Det sker i Esbjerg

500271978_1026960896247254_1593039379194751387_n
Jazz, vin & mad
Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Inge Ellegaard: Billeddomino
499445819_1355655499940313_553967260758538814_n
Gundersen & Visti

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!