MOBILVERSION

4. juli 2024

Sportmaster halveres i Esbjerg

Kæden lukker den ene af sine to butikker i Esbjerg med udgangen af august.

Kæden lukker den ene af sine to butikker i Esbjerg med udgangen af august.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Kæden lukker den ene af sine to butikker i Esbjerg med udgangen af august.

I en årrække har Sportmaster haft to butikker i Esbjerg, som begge har ligget i storcentre.

Snart lukker afdelingen i Broen Shopping dog, imens butikken i Esbjerg Storcenter bliver den eneste tilbageværende i byen.

Også en række andre butikker i landet skal lukke. Det skriver Detailwatch.

Sommerliv 2026

Siden Frasers Group i foråret 2022 opkøbte den danske sportskæde, har kæden lukket over halvdelen af de 75 butikker, som den britiske sports- og modekoncern dengang overtog.

Lukningerne skyldes en ny strategi, der fokuserer på færre, men større butikker.

Kæden er ydermere i gang med en relancering under et nyt navn; Sports World.

Første gang esbjergenserne blev introduceret for Sportmaster-kæden, var da den lokale Difa Sport tilbage i slutningen af 1980’erne, som en af de allerførste, gik med i det landsdækkende kædesamarbejde.

Dengang lå butikken i Kongensgade 69, hvor Søstrene Grene nu har adresse.

I 1975 havde Bang Knudsen overtaget bygningen og åbnede forretningen Difa Shopping, som solgte alt fra sportsartikler til isenkram. Nogle år senere fik man fuldt fokus på sportsdelen.

Forlaget Læselyst
Del artiklen