MOBILVERSION

24. november 2024

Esbjerg skifter farve og retter fokus på sag

I samarbejde med Esbjerg Kommune og Musikhuset i Esbjerg støtter Soroptimist International Esbjerg op om kampagnen "Stop Vold mod Kvinder" ved at sætte orange lys på en række af byens bygninger.

I samarbejde med Esbjerg Kommune og Musikhuset i Esbjerg støtter Soroptimist International Esbjerg op om kampagnen "Stop Vold mod Kvinder" ved at sætte orange lys på en række af byens bygninger.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

I samarbejde med Esbjerg Kommune og Musikhuset i Esbjerg støtter de lokale soroptimister op om kampagnen “Stop Vold mod Kvinder” ved at sætte orange lys på en række af byens bygninger.

I disse dage er der international fokus på vold mod kvinder. Fx maler professionelle fodboldspillere i Europas største ligaer røde streger i ansigterne for at sætte fokus på sagen.

Her i Esbjerg gør de lokale Soroptimister ogå en indsats. Flere markante bygninger lyses igennem flere dage op i orange, herunder Musikhuset og trappetårnet til landgangsbroen ved Dokken.

Allerede i torsdags blev rådhuset i Torvegade og Musikhuset Esbjerg i Havnegade oplyst i en mørkorange farve, der skal lede tankerne hen på sagen.

Kampagnen varer helt frem til den 10. december, hvor du altså vil kunne opleve bygninger oplyst i orange her i Esbjerg, oplyser Soroptimist International Esbjerg.

Den 10. december er i øvrigt FN’s Menneskerettighedsdag.

Soroptimist International Esbjerg er en del af et verdensomspændende netværk af kvinder i erhverv med cirka 1.350 medlemmer i Danmark, som arbejder for kvinders og pigers liv og rettigheder, både i Danmark og internationalt.

Fra et tidligere år: Musikhusets foyer lystes op i orange. Pressefoto.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen